MedWatch

Eli Lilly udvider fabrik til diabetesmidler for 2,7 mia. kr.

Amerikanske Eli Lilly forventer at skabe op mod 100 nye jobs, når en planlagt udvidelse af selskabets fabrik i Indianapolis står færdig.

Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix

Forventninger til en fortsat stigende efterspørgsel på medicinalselskabet Eli Lillys produkter får nu virksomheden til at investere massivt i udvidelsen af en eksisterende fabrik.

I alt 400 mio. dollars - svarende til cirka 2,7 mia. kr. - forventer selskabet at investere i at øge produktionen af blandt andet insulin og andre diabetespræparater ved fabrikken i den amerikanske by Indianapolis, hvor også selskabets hovedkvarter er placeret. Derudover skal investeringen forberede fabrikken til også at kunne producere fremtidige lægemidler.

Investeringen er gjort mulig efter den skattereform, som den amerikanske kongres gennemførte i 2017, der blandt sænkede selskabsskatten og gjorde det muligt for de amerikanske medicinalselskaber at trække en del af deres profit genereret uden for USA tilbage til landet uden at få et stort skattesmæk.

Eli Lilly anslår, at udvidelsen af fabrikken vil føre til op mod 100 nye jobs for højtkvalificerede medarbejdere.

Medicinalvirksomheden har ifølge egne oplysninger investeret mere end 5 mia. dollars, 34 mia. danske kr., siden 2012 i USA, hvoraf 2 mia. dollars specifikt er gået til investeringer i fremstilling af diabeteslægemidler.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier