MedWatch

Minister vil have prisloft over kopimedicin

Store prishop på apoteksmedicin er uholdbart, mener sundhedsminister Magnus Heunicke (S), der ønsker at udbrede prisloftsaftaler til også at omfatte andre end originalproducenter.

Store prishop på medicin får nu minister Magnus Haunicke (S) til at reagere. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Magnus Heunicke (S) vil se på, om der skal indføres ny lovgivning for at regulere priserne på kopimedicin, ligesom det er tilfældet for originalprodukter, der er styret gennem prisloftaftaler med Lægemiddelindustriforeningen, Lif.

Det skriver Berlingske.

Det sker ifølge avisen efter flere eksempler på prishop på flere hundrede procent - og i visse tilfælde også flere tusind producent.

"Det er et udtryk for en fejl i markedet, når vi ser store prishop så hyppigt. Det kan hverken forklares eller forsvares og skaber en stor utryghed hos patienterne. Derfor må vi værne de danske medicinbrugere mod den markedsfejl," siger ministeren, der helst ser en frivillig aftale men om nødvendigt også er åben for ny lovgivning.

Priserne på apotekernes medicin fastsættes gennem udbud hver 14. dag, hvor alle bud er offentlige. Ifølge Konkurrence- og forbrugerstyrelsen er mønstret ved store prishop typisk det, at én producent hæver sine priser, hvorefter de øvrige følger med ved næste udbud. Derfor mener styrelsen, at kun det vindende bud bør offentliggøres.

Hos Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler, IGL, advarer direktør Peter Jørgensen mod et prisloft, som han mener kan få leverandører til at droppe det danske marked.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier