MedWatch

Aurora Cannabis udskyder afslutningen af byggeprojekt på Fyn

Det canadiske cannabis-selskab Aurora udskyder færdiggørelsen af en planlagt udvidelse af produktionsanlægget i Danmark. (Rettet)

Flere selskaber på cannabis-markedet bliver hårdt ramt i disse måneder. Foto: EVA UZCATEGUI/REUTERS /Ritzau Scanpix

(Artikel rettet kl. 20.30. Det fremgik tidligere af denne artikel, at Aurora Cannabis stopper udvidelsen af et allerede etableret anlæg på Fyn. Selskabets danske samarbejdspartner oplyser til MedWatch, at der ikke er tale om et byggestop men en forlængelse af byggeprojektet med tre til seks måneder. Yderligere fremgik det, at Aurora Cannabis flytter produktionen til hjemlandet Canada. Dette er ikke korrekt, da det allerede færdiggjorte anlæg i Danmark fortsætter uberørt)

Aurora Cannabis har forlænget tidsplanen for en planlagt udvidelse af et dansk produktionsanlæg på Fyn.

Det sker i et forsøg om kun at udvide produktionen i takt med den globale efterspørgsel, skriver selskabet i sit regnskab for første kvartal af det skæve regnskabsår. Virksomheden forventer over de kommende 12 måneder at spare 80 mio. canadiske dollar, eller over 400 mio. kr., ved at træde på bremsen i Danmark.

Ifølge selskabets danske samarbejdspartner, gartneriet Alfred Pedersen & Søn, er der tale om, at tempoet for byggeriet skrues ned, hvorfor datoen for byggeriets afslutning rykkes tre til seks måneder.

Byggeriet er en udvidelse af et allerede etableret anlæg, der fortsætter uberørt af beslutningen om at udskyde færdiggørelsen af byggeriet af udvidelsen, der går under navnet Aurora Sky.

Aurora Cannabis har tidligere fået en licens i Danmark til at dyrke cannabis til medicinsk brug, og af regnskabet fremgår det, at selskabet snart forventer at modtage licens til også at sælge produktet.

Det går helt skævt for verdens største cannabisproducent

Cannabisselskab tager milliardær ind som rådgiver

Nyt netværk skal gøre Odense til Danmarks knudepunkt for medicinsk cannabis

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier