MedWatch

Amerikansk selskab tilbagekalder kosttilskud efter fund af Viagra-stof

Købere af et kosttilskud til mænd med rejsningsproblemer har fået så hatten passer og mere, end de troede, de betalte for, viser en FDA-kontrol. Firmaet bag tilbagekalder alle leverancer og opfordrer til destruktion af midlet, der indeholder spor af aktivstoffet sildenafil, som kendes fra Pfizers Viagra.

Aktivstoffet sildenafil, der blandt andet giver potensmidlet Viagra sin virkning, er blevet fundet i et kosttilskud. Foto: William Vazquez/AP/Ritzau Scanpix

Et firma i USA tilbagekalder et kosttilskud, der skulle hjælpe mænd med deres seksuelle formåen, og som formodentlig har virket bedre end ventet og nok også lidt for godt.

Det sker efter, at de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har fundet sildenafil – også kendt som potensmidlet Viagra - i kosttilskuddet, der går under navnet Up2 Dietary supplement There is no other all natural libido for men and women.

Viagra stod ikke på kosttilskuddets ingrediensliste, og selskabet bag kosttilskuddet har ikke tilladelse til at sælge lægemidler.

FDA har derfor nu påbudt firmaet Med Man Distribution, som står bag kosttilskuddet, at tilbagekalde produktet, og beder samtidig alle købere om at destruere produktet.

Selskabet oplyser, at det vil sende en email ud til distributører og deres kunder, der har købt kosttilskuddet, om hvordan de skal forholde sig, og at de vil sætte gang i en kordineret indsats for at få destrueret de Viagra-inficerede produkter.

Ifølge FDA er der ikke rapporteret nogle bivirkninger forbundet med indtagelse af kosttilskuddet, oplyser myndigheden.

Den pointerer dog, at sildenafil, som findes i f.eks. Pfizers Viagra og Eli Lillys Cialis, kan interagere med f.eks. nitroglycerin, som findes i andre receptpligtige lægemidler, og i værste tilfælde have livstruende bivirkninger for mænd med diabetes, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesteroltal eller hjertesygdomme.

Ulovlige potensmidler for 600.000 kroner stoppet i Danmark

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier