MedWatch

Bioinnovation Institute har vind i sejlene og får ny millionbevilling

Novo Nordisk Fondens rugekasse for lovende biotekselskaber, Bioinnovation Institute, har så mange lovende biotekselskaber i kikkerten, at det har brug for flere penge. Det har inkubatoren nu fået fra ejer-fonden.

Foto: Bioinnovation Institute / PR

Bioinnovation Insitute har fået en ekstra bevilling på 74 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden, der også stod bag oprettelsen af BII i 2018.

Det skriver dagbladet Børsen.

Det skyldes, at BII, der er en inkubator for lovende biotekselskaber, har fået et stort antal ansøgninger om at blive optaget i inkubatoren - og blandt disse ansøgere ser Bioinnovation Institute potentiale i så mange selskaber, at der er brug for flere penge, fortæller BII-direktør Jens Nielsen til avisen.

Med interessen for BII in mente er Jens Nielsen da også fortrøstningsfuld for inkubatorens fremtid efter 2020, hvor den første bevilling udløber.

"På mange måder har vi allerede demonstreret en vis succes, og jeg er ret fortrøstningsfuld med at Novo Nordisk Fonden også vil støtte BII fremover," siger Jens Nielsen, der forventer, at BII kan fortsætte som en selvstændig, erhvervsdrivende fond under Novo Nordisk Fonden.

Stipes milliongevinst giver Novos Bioinnovation Institute den første store sejr

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier