MedWatch

GSK køber selskab, det selv var med til at grundlægge

Seks år efter, at Glaxosmithkline allierede sig med Avalon Ventures om at skabe et nyt biotekselskab, har den britiske medicinalgigant nu valgt at indlemme virksomheden i sin familie.

Foto: Loriene Perera / Reuters / Ritzau Scanpix

For seks år siden indgik Glaxosmithkline en større alliance med amerikanske Avalon Ventures om etableringen af en række nye biotekselskaber, og nu har den britiske medicinalkoncern valgt at købe en af de otte virksomheder, som kom ud af handlen.

Det skriver Endpoints.

Det præcise beløb for handlen er ikke blevet offentliggjort, men ifølge Endpoints skulle prisen for Glaxosmithklines hjælp være, at de kunne købe selskaberne for mellem 9-12 mio. dollar i forhåndsbetaling samt op til 40 mio. dollar i efterfølgende milepælsbetalinger. Ifølge Avalon Ventures direktør Jay Lichter har hans og GSK's alliance ændret sig en smule, siden den oprindeligt blev indgået, men der skulle ikke være opstået alt for store ændringer i de finansielle betingelser.

Tilsyneladende er det pågældende selskab, Sitari Pharmaceuticals, det eneste af de fem selskaber, som er tilbage af de oprindelige otte, for Jay Lichter er på udkigt efter købere til de andre virksomheder.

Sitaris fokus på at udvikle en ny behandling mod cøliaki, en særlig form for glutenallergi, lader da også til at passe godt overens med Glaxosmithklines interesse for immunologi i deres forskningsportefølje.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier