MedWatch

Pfizer skyder penge i 20 infektionsbekæmpende organisationer

20 NGO'er, foreninger med mere er blevet udvalgt til at modtage legater fra Pfizers velgørende fond, som skal understøtte bekæmpelsen af infektionssygdomme.

Foto: Thomas Mukoya / Reuters / Ritzau Scanpix

20 legater af 100.000 dollars (cirka 670.000 kr.) er blevet uddelt af Pfizers velgørende organisation, the Pfizer Foundation, til NGO'er, foreninger og andre sociale projekter, som arbejder for at mindske problemer relateret til infektionssygdomme.

Det oplyser fonden i en pressemeddelelse.

Projekterne befinder sig i 12 forskellige lande, primært i Afrika med Kenya som det land, som har flest støtteværdige projekter i denne omgang - her har fem forskellige sundhedsprojekter fået støtte. Projekterne rangerer blandt andet fra støtte til sundhedsklinikker, som i Kenya, men går også til etableringen af et uddannelsescenter for antibiotikaresistens i Nepal og hjælp til udbredelsen af cervical scanninger i landlige og isolerede områder i Indien.

For Pfizer er man interesseret i et støtte den slags projekter på grund af vigtigheden ved at arbejde fra bunden og op, når det kommer til at forbedre sundhedstilstanden for folk i udviklingslandene.

"Voksende udbrud af infektionssygdomme og truslen fra udbredt resistens er i stigende grad ved at blive en af de største udfordringer for den globale sundhedstilstand," lyder det fra Caroline Roan, der leder Pfizer Fonden, i en pressemeddelelse.

Siden 2016, hvor fonden blev etableret, har Pfizer uddelt legater for i alt 7,5 mio. dollar (cirka 50,3 mio. kr.)

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier