MedWatch

Ebola spreder sig til to andre byer i DR Congo

På trods af et stort vaccinationsprogram og succes med nye lægemidler er tilfælde af ebola dukket op to nye steder i DR Congo - og især det ene af dem skaber bekymring hos myndighederne.

Foto: BAZ RATNER/REUTERS / X02483

Myndigheder og nødhjælpsorganisationer i Den Demokratiske Republik Congo har fået friske bekymringer, efter der nu også er fundet tilfælde af ebola i endnu to nye byer i landet.

Fredag skrev Reuters, at der var opdaget to nye tilfælde af sygdommen i South Kivu, og mandag skriver samme medie, at der også er fundet ebola-smittede personer i Walikale-området, ligesom et tredje tilfælde i mellemtiden var fundet i Mwenga i South Kivu - begge steder er hundrede af kilometer væk fra udbruddets startpunkt i den østlige del af DR Congo.

Men selvom udviklingen er bekymrende begge steder, så er det især de nye tilfælde i Walikale-området, som gør læger og andet sundhedspersonale nervøse.

Landsbyen, Pinga, ligger nemlig i en isoleret og voldspræget del af landet, og den er næsten under total kontrol af oprørsmilitsen Mai-Mai. Udbruddets start foregik også i en lignende situation, hvilket komplicerede sygdomsbekæmpelsen idet der var mistro til officielle myndigheder og nødhjælpsorganisationer - og i en periode måtte de udenlandske nødhjælpsorganisationer sætte deres indsats på pause efter angreb på deres ansatte.

Udbruddet har indtil videre varet i et år og dræbt mere end 1900 mennesker, og mens der har været succes med at slå sygdommen ned ved hjælp af både nye vacciner og eksperimentielle behandlinger, så frygter myndighederne at disse nye tilfælde igen kan sætte hindringer op for nedkæmpelsen af sygdomsspredningen.

Myndigheder har held med to nye ebola-midler i DR Congo

Uganda indleder stort forsøg med Janssens ebolavaccine

GSK opgiver ebola-vacciner og giver dem væk

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier