MedWatch

Fedmemiddel når målet i fase 3

En amerikanskudviklet lægemiddelkandidat har vist sig effektiv i behandlingen af to forskellige gendefekter, der kan være årssag til fedme. Vil søge om godkendelse i år.

Foto: Jens Dresling

Rhythm Pharmaceuticals har fremlagt nye resultater fra to såkaldt pivotale fase 3-forsøg med selskabets lægemiddelkandidat setmelanotid.

Det potentielle lægemiddel er en behandling af genetisk betinget fedme, navnlig mangel på pro-opiomelanocortin og leptin-receptorer, der henholdsvis regulerer appetit og mæthedsfornemmelse.

På baggrund af de to studier, der har undersøgt effekten af midlet mod hver af de to defekter, forventer Rhythm Pharmaceuticals i årets fjerde kvartal at kunne ansøge de amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA, om tilladelse til at markedsføre midlet som en mulig behandling.

I begge studie nåede setmelanotid både primære og sekundære effektmål, og har både vist statistisk signifikante og klinisk relevante vægttab hos patienterne, ligesom midlet har reduceret patienternes tendens til overspisning, også kaldet hyperfagi.

I studiet blandt patienter med mangel på pro-opiomelanocortin lød det mediane vægttab på 25,4 pct. af kropsvægten efter et års behandling, svarende til et vægttab på 31,9 kg.

For patienter med fejl i leptin-receptoren lød det mediane vægttab på 16,7 kg, eller 12.5 pct. af kropsvægten ved studiets forsøg.

"Vi mener, at disse afgørende data er det første skridt mod at få en positiv indflydelse for mennesker, der er berørt af sjældne genetiske lidelser ogr er vokset op med umættelig sult samt tidlig og hurtig vægtøgning," udtaler Keith Gottesdiener, adm. direktør for Rhythm Pharmaceuticals i en meddelelse.

Mere fra MedWatch

Sydbank-analytiker: Positivt at Bavarian Nordic-aktiesalg klares hurtigt

Det er positivt, vurderer analytiker i Sydbank, at Bavarian Nordic allerede om en uge regner med at kunne præsentere resultatet af det udbud, selskabet tidligere mandag offentliggjorde, som skal sikre finansiering af et fase 3-studie med en vaccinekandidat mod RS-virus i første halvår 2022.

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier