MedWatch

Teva-aktien er på laveste niveau siden 90'erne: Mindre værd end Genmab

Tevas aktie på børsen i New York faldt mandag til et niveau, som den ikke har været nede i siden før årtusindeskiftet. Det skete efter storbanken Morgan Stanley sænkede sin anbefaling og sit kursmål på aktien, som nu ligger 30 pct. lavere lukkeprisen mandag. Det israelske selskab har nu en lavere markedsværdi end Genmab.

Foto: Jens Dresling / Politiken / Ritzau Scanpix

Problemerne ser ud til at fortsætte for Kåre Schultz og hans israelske arbejdsgiver Teva.

En tynd pipeline, pres på kerneaktivet Copaxone, et tilttagende pres på markedet for kopimedicin i USA og en tyngende milliardgæld er alle ting, som gør den danske topchefs arbejde med at få verdens største generikaproducent på ret køl igen en umådelig svær opgave.

Og hos den amerikanske storbank Morgan Stanley har man, særligt grundet presset på det amerikanske generikamarked, nu ikke den store tiltro til Teva. Det skriver det israelske erhvervsmedie Globes.

Mandag nedgraderede investeringsbanken sin vurdering af Teva-aktien fra "market perform" til "underperform", og samtidig skar man sit kursmål på aktien noteret på børsen i New York fra 16 dollar til blot 6 dollar.

Teva-aktien lukkede fredag i sidste uge i 9,25 dollars, men mandag dykkede den yderligere til 8,56 dollar. Det er det laveste niveau siden 1999, men stadig cirka 30 pct. højere end Morgan Stanleys kursmål.

Det er anden gang, at banken ændrer vurdering af Teva i den seneste tid, skriver Globes. I november sidste år hævede banken sin anbefaling til "outperform" efter to år med den neutrale "market perform"-anbefaling, men fire måneder senere blev den sænket igen, og nu tages den altså endnu et trin ned.

I samme periode er kursmålet blev gradvist sænket fra 27 dollar til nu 6 dollar.

Den aktuelle kurs betyder, at Teva nu har en markedsværdi på 9,35 mia. dollars eller godt 62 mia. kr. Til sammenligning har det danske biotekselskab Genmab en markedsværdi på godt 73 mia. kr.

Efter ny aktienedtur: Teva er nu blot fjerdemest værdifulde selskab i Israel

Teva i 19-årig bund efter dyrt forlig

Teva udvider tilbagekaldelse af forurenet blodtryksmedicin i USA

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier