MedWatch

Leo Pharma afslutter købet af Bayers dermatologiportefølje

Sidste års handel mellem Leo Pharma og Bayer er tirsdag faldet endeligt på plads, hvormed Leo nu også overtager Bayers portefølje af dermatologilægemidler uden for USA.

Foto: /Marcus Trappaud Bjørn/Ritzau Scanpix/

Leo Pharma har fået en række nye strenge at spille på, efter at det danske medicinalselskab tirsdag har gennemført overtagelsen af Bayers dermatologiforretning uden for USA.

Produkterne af receptpligtige lægemidler og omfatter Skinoren til behandling af akne, Travogen og Travocort til behandling af svampeinfektioner, steroidbehandlingerne Advantan, Nerisona, og Desonate samt Finacea, en behandling af sygdommen rosacea.

Sammen med de nye lægemidler overtager Leo Pharma desuden 347 medarbejdere fra Bayer samt en fabrik i Segrate, Italien, der producerer 80 pct. af sortimentet, som Leo Pharma overtager.

Leo Pharma overtog allerede i september sidste år midlerne på det amerikanske marked, og dermed har det danske selskaber nu de rettigheder til midlerne – med undtagelse af det pakistanske og afghanske marked.

"Ved at gennemføre den sidste del af overtagelsen øger vi vores størrelse betydeligt på nøglemarkeder som Brasilien, Østrig og Sydafrika - og nderstreger vores ambition om at blive verdensledende inden for medicinsk dermatologi," udtaler adm. direktør Gitte Aabo i en pressemeddelse.

Leo-chef efter kæmpeopkøb: "En historisk milepæl for Leo Pharma"

Leo Pharma overtager officielt dermatologiportefølje fra Bayer i USA

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier