MedWatch

Analytiker: Ny Genmab-godkendelse er essentiel

Ifølge Jyske Banks analytiker kan Genmab aktien ryge 3-5 pct. i vejret efter selskabet har fået en ny godkendelse, en essentiel én af slagsen ifølge analytikeren.

Foto: Tuala Hjarnø/Genmab

Genmab har fået de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA's godkendelse til at markedsføre sit førende kræftmiddel, Darzalex, sammen med kræftmidlet Revlimid som førstebehandling af knoglemarvskræft i USA.

Og det er en "essentiel godkendelse," siger Simon Hagbart Madsen, der er analytiker i Jyske Bank.

"Genmab har tidligere fået godkendt kombinationen i USA til senere behandlingslinjer. Men nu kommer den til at også at omfatte nydiagnosticerede patienter med knoglemarvskræft, hvilket vil fordoble markedspotentialet i USA," siger han til Ritzau Finans og tilføjer:

"Aktien kan stige 3-5 pct. på nyheden, selv om godkendelsen var tillagt en meget høj sandsynlighed."

Usikkerhed om forventningerne

Genmab oplyste torsdag aften, at godkendelsen var i hus. Godkendelsen af ansøgningen, som var baseret på det såkaldte MAIA-studie, foregik under en ny behandlingsproces, som kaldes RTOR, og som normalt giver en fremskyndet proces. Men det var ikke tilfældet denne gang.

"Hidtil har sådanne godkendelser taget 3-4 uger, men i dette tilfælde tog processen 15 uger," påpeger Simon Hagbart Madsen.

Genmab oplyser i meddelelsen ikke noget om, hvad det var, der har fået godkendelsen til at trække ud.

Den amerikanske partner Janssen har tidligere meldt ud, at godkendelsen ville komme i første halvår af 2019 - og det nående den da også lige præcist at gøre.

Da Genmab kom med regnskab for første kvartal den 8. maj blev forventningerne til både omsætning og driftsresultat i 2019 fastholdt, og dermed også forventningerne til Janssens salg af kræftmidlet Darzalex.

"Med den sene godkendelse er det klart, at det kan så tvivl, om Genmab kan nå sine egne forventninger om, at halvdelen af den amerikanske vækst i år skal komme herfra," siger Jyske Bank-analytikeren.

Genmab regner med, at Janssen vil lande et Darzalex-salg på 3 mia. dollar i 2019. Det vil give Genmab en royaltyindtægt på omkring 2685 mio. kr.

FDA godkender Genmabs Darzalex med Revlimid mod knoglemarvskræft 

Mere fra MedWatch

Coloplasts nye skattedetaljer viser enorme nationale forskelle - Danmark blandt de laveste skatteopkrævere

Mens Coloplast betaler godt 20 pct. i effektiv skattesats herhjemme, lægger medicoselskabet næsten 40 pct. i skatteposen af sit overskud i Frankrig, viser nye detaljerede skatteoplysninger fra virksomheden. Størstedelen af medicoselskabets ansatte arbejder i Ungarn, hvor firmaet også betaler den laveste selskabsskat på bare 15 pct, men produktionen er lagt i landet af en række andre årsager, fortæller Coloplast.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier