MedWatch

Evotec låner 1,9 milliarder kr. hos banker

Det delvist Novo-ejede selskab Evotec har lånt 1,9 mia. kr. (250 mio. euro) hos en række institutionelle investorer, som skal bruges til at udvide forretningen og finansiere et opkøb.

Foto: Evotec/PR

Det tyske biotek- og kontraktforskningsselskab Evotec, som Novo Holdings ejer 10 pct. af, har fået en ordentlig kapitalindsprøjtning, da firmaet har lånt 1,9 mia. kr. hos en række institutionelle investorer.

Det skriver Evotec i en pressemeddelelse.

Selskabet havde oprindeligt håbet på at kunne låne 747 mio. kr. (100 mio. euro), men var i stand til at skrue op op for beløbet takket være overvældende interesse fra investorerne, skriver Evotec.

Pengene skal bruges til at "udvide forretningen," som det fremgår, samt at finansiere Evotecs opkøb af Just Bio, en amerikansk producent af biologiske lægemidler, for op til 600 mio. kr. i maj.

Samtidig skal pengene bruges til at refinansiere en række af firmaets eksisterende lån på mere attraktive vilkår, skriver Evotec.

Evotec har lånt pengene ved at udstede et tysk finansielt instrument, der kaldes et "schuldschein," som er en mellemting mellem et lån og en obligation.

Både internationale banker og regionale tyske banker har medvirket i lånet.

Evotec køber amerikansk selskab og begynder at satse på biologiske lægemidler

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier