MedWatch

Nylancering kan afbøde Tevas angreb på Novo-middel

Novo Nordisks aftagere til super-sællerten Victoza vil i 2023 have ædt så meget af markedet i USA, at det ikke får den store betydning for selskabets salg, når Kåre Schultz og Teva til den tid sender en biosimilær version af netop Victoza på det amerikanske marked.

Lars Fruergaard, topchef i Novo Nordisk, indgik i foråret en aftale med Kåre Schultz, som betyder, at Teva må lancere en Victosa-kopi i USA i 2023 Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe

Novo Nordisk slipper nådigt fra kopiangrebet fra Kåre Schultz og Teva, der sætter ind 2023.

Det er meldingen fra en række analytikere, som Berlingske har talt med om konkurrencen i USA på de såkaldte GLP1-midler mod sukkersyge.

For når Teva lancerer sin biosimilære version af Novo Nordisks super-sællert Victoza til de amerikanske patienter i 2023, vil Novos aftagere til Victoza allerede have sat sig så meget på markedet for den type af diabetesmedicin, at brugen af Victoza vil være på et yderst beskedent niveau.

”På baggrund af den nuværende udvikling vurderer vi, at markedsandelen for Victoza når under fem procent omkring 2024, når Teva kommer med en generisk version. Med en så begrænset andel af markedet mener vi, at det er langt mindre sandsynligt, at Ozempic eller oral Semaglutid vil blive ramt af et markant prispres,” skriver J.P. Morgan i sin analyse ifølge Berlingske.

Ozempic rulles netop nu ud på det amerikanske marked, mens Novo Nordisk satser på at kunne lancere diabetespillen oral Sematoglid engang i 2020. I 2023, når Teva kommer med sin biosimisær, vil Victoza have været på markedet i mere end 10 år, hvor det i USA dominerede indtil 2018, indtil Eli Lilly kom til med midlet Trulicity.

Med lanceringen af Ozempic i USA kan man se, at Novo Nordisk er stoppet med at tabe markedsandele. Selskabet tager lige nu lidt over 50 procent af alle nye recepter på GLP-1-midler på det amerikanske marked, har topchef i Nnovo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen, tidligere sagt til Berlingske.

Victoza er i dag Novo Nordisks bedst sælgende lægemiddel, hvor det alene i USA solgte for 17,6 mia. kr. sidste år.

Novo Nordisk forventer ikke konkurrence til Victoza efter forlig med Teva

Novo Nordisk indgår forlig med Teva: Victoza-kopi kommer på markedet i 2023

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier