MedWatch

Dexcom samarbejder med Apple og Google-selskab om blodsukkermåler

Det amerikanske medicoselskab Dexcom arbejder på en version af sin kontinuerlige blodsukkermåler til Apple Watch, ligesom man arbejder med Google-selskabet Verily om en ny generation af udstyret.

ERIC RISBERG/AP/POLFOTO
Foto: ERIC RISBERG/AP/POLFOTO

Det amerikanske medicoselskab Dexcom, der er et af de førende selskaber inden for såkaldt kontinuerlig blodsukkermåling (CGM) til diabetikere, samarbejder med to af de største selskaber i tech-industrien om sit udstyr.

Det siger selskabets topchef, Kevin Sayer, i et interview med CNBC.

Ifølge direktøren vil man i løbet af det kommende års tid lancere en række opgraderinger til sit G6-system, herunder en direct-to-Apple Watch-version. Det vil give diabetikere mulighed for at holde styr på deres blodsukker i løbet af dagen direkte på Apples populære wearable.

"Det er på vej. Og det her værktøj bliver fantastisk for folk med diabetes," siger Kevin Sayer.

Samtidig afslører han, at Dexcom også samarbejder med medicoselskabet Verily Life Sciences, der er ejet af Alphabet Inc. - det tidligere Google. Det samarbejde handler om et nyt miniature CGM-system.

Udover alliancerne med de to teknologigiganter har Dexcom også partnerskaber med USA's næststørste apotekerkæde, Wlagreens, og planer om at samarbejde med selskabet bag landets største apotekerkæde, CVS.

"Vi vil have produkterne hen til patienterne, hvor de kan bruge dem," siger Dexcom-direktøren.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier