MedWatch

Bavarian-direktør: Som investor bør man være begejstret for RSV-kandidat

"Vi sidder med det bedste aktiv på området i verden," siger Paul Chaplin, adm. direktør for Bavarian Nordic, om selskavets mulige lægemiddel mod luftvejssygdommen RSV.

Foto: /ritzau/Betina Garcia

Man bør som investor være super begejstret for Bavarian Nordics RSV-kandidat, som er en vaccine mod virus i luftvejene.

Det fortæller den administrerende direktør i Bavarian Nordic, Paul Chaplin, i et interview med dagbladet Børsen, hvor han også selv udtrykker sin begejstring over udsigten for vaccinen.

"Vi sidder med det bedste aktiv på området i verden. Vi har vist de bedste RSV-data, som nogensinde er set, og vi har en unik tilgang i forhold til tidligere udviklingsforsøg. Vi er ekstremt begejstrede over udsigten for vores RSV-kandidat," siger Paul Chaplin til Børsen, efter at biotekselskabet onsdag morgen afleverede regnskab for første kvartal.

"Vi er dialog med FDA om at færdiggøre fase-3 planen, som vi forventer at offentliggøre omkring midten af året," fortsætter han.

I selve regnskabet landede resultaterne på linje med forventningerne. Generelt er 2019 et overgangsår for Bavarian, vurderer selskabet selv.

Der er flere store nyheder, som Bavarian vil præsentere i løbet af året, hvor selskabet blandt andet venter en endelig godkendelse af sin koppevaccine i USA.

Biotekselskabet vil så modtage en såkaldt review voucher, som kan sælges for et anseeligt millionbeløb. Voucheren giver adgang til kortere behandlingstid hos de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA.

Topchefen fortæller til Børsen, at alt går efter planen med koppevaccinen, og han er selvsikker på, at godkendelsen går igennem. Hvis det lykkedes at sælge voucheren, har direktøren tidligere talt om muligheden for en opjustering.

"Vi har ikke travlt med at sælge den. Vi har et stærkt kapitalgrundlag og kan vente, indtil vi har den rette køber, og vi mener, at vi får den rette værdi for den," siger Paul Chaplin til Børsen.

Bavarian-aktien stiger onsdag formiddag med 6,8 pct. til 149,50 kr. I år er aktien samlet steget med godt 16 pct.

Bavarian Nordic vil starte fase 3-forsøg med eller uden en partner Bavarian investerer heftigt i fremtiden 

Mere fra MedWatch

Patienter må vente længere på ny medicin

Siden Medicinrådet blev etableret i 2017, er patienternes ventetid på ny medicin blevet tre gange længere, konkluderer en analyse fra Lif, der vil have Medicinrådet til at droppe unødvendige vurderingsmetoder. Medicinrådet arbejder på at nedbringe sagsbehandlingstiderne.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier