MedWatch

Novartis får japansk aftale om kræftbehandling til en pris på to mio kr

Et japansk regeringspanel har godkendt kræftbehandlingen Kymriah fra Norvartis til en pris på 33,5 mio. yen, svarende til to mio. kr., per behandling, og det er samtidig første gang, at den såkaldte CAR-T-terapi bliver taget i brug i landet.

Foto: Novartis/PR

Den schweiziske medicinalgigant Novartis kan se frem til et øget salg af sin kræftbehandling Kymriah, efter et regeringspanel i Japan har godkendt Kymriah til en pris på ca. to mio. kr. per behandling.

Novartis regner med, at Kymriah, der er en personlig engangsbehandling, skal bruges i landet til børn og unge med lymfatisk leukæmi (ALL) og voksne med diffust storcellet B-celle lymfom (DLBCL).

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge et dokument, der blev indleveret til regeringspanelet, forventer medicinalselskabet op til 216 patienter med et årligt salg i landet på 7,2 mia. yen., svarende til ca. 440 mio. kr.

Kymriah virker ved at tage sygdomsbekæmpende T-celler fra individuelle patienter, modificere dem til at angribe cancer og derefter tilbageføre dem i patienterne.

I USA koster behandlingen 475.000 dollar per behandling, svarende til ca. 3,2 mio. kr., for patienter med ALL og 2,5 mio. kr. for patienter med DLBCL.

Det globale salg af Kymriah ramte 76 mio. dollar, eller ca. 510 mio. kr., i 2018 - langt under salget af de 20 bedst sælgende midler fra Novartis.

Novartis' celleterapi afvist af Medicinrådet i ny indikation - Gilead udskyder planer

Gilead og Novartis' celleterapier havner i problemer hos Medicinrådet

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier