MedWatch

Sydbank: ALK-regnskabet indeholder en del positive elementer

Sydbank-analytiker Søren Løntoft Hansen er begejstret over ALK's regnskab for første kvartal af 2019, som indeholder en række positive elementer, og han skal nu tilbage og hæve sin estimater.

Foto: Sydbank/PR

ALK's regnskab for første kvartal er rigtig pænt, vurderer Sydbank-analytiker Søren Løntoft Hansen, der hæfter sig ved en stærk toplinjevækst og også en god driftsindtjening.

ALK kom således ud af perioden med en omsætning på 867 mio. kr. mod ventet 824 mio. kr. blandt analytikere ifølge Bloomberg News.

I samme periode sidste år var omsætningen på 752 mio. kr. Driftsresultatet, EBIT, blev et overskud på 76 mio. kr. mod et ventet plus på 8 mio. kr. ifølge Bloomberg og et overskud på 47 mio. kr. i første kvartal sidste år.

"Der er faktisk en del positive elementer. Jeg noterer mig, at tabletsalget stiger med 52 pct. i kvartalet, hvilket er noget bedre end ventet. Det er drevet af Europa og de internationale markeder."

"På positivsiden noterer jeg mig også fremgang i salget af de injektionsbaserede allergivacciner, herunder fremgang i Tyskland for første gang i 11 kvartaler. Her har man tidligere været ramt af produktionsbegrænsninger og udfasning af ældre produkter," siger Søren Løntoft Hansen til Ritzau Finans.

Sydbank-analytikeren fremhæver desuden et stærkt salg af ALK's adrenalinpen Jext.

Målt på den organiske vækst kom ALK ud af perioden med et plus på 14 pct., hvilket også oversteg selskabets egne forventninger en smule.

For hele 2019 regner ALK derfor nu med at lande i toppen af forventningerne om en omsætning på 3,1-3,3 mia. kr. og et driftsresultat før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 100-200 mio. kr.

"Baseret på den positive start, ser det også for mig ud som om, at de lander i toppen af prognosen," siger Søren Løntoft Hansen.

"Så jeg skal i hvert fald hæve mine estimater, og det tror jeg også, at markedet kommer til."

På aktiemarkedet stiger ALK med 7,7 pct. til 1259 kr.

ALK kommer flyvende fra start og præciserer forventninger mod øvre ende  

Mere fra MedWatch

Coloplasts nye skattedetaljer viser enorme nationale forskelle - Danmark blandt de laveste skatteopkrævere

Mens Coloplast betaler godt 20 pct. i effektiv skattesats herhjemme, lægger medicoselskabet næsten 40 pct. i skatteposen af sit overskud i Frankrig, viser nye detaljerede skatteoplysninger fra virksomheden. Størstedelen af medicoselskabets ansatte arbejder i Ungarn, hvor firmaet også betaler den laveste selskabsskat på bare 15 pct, men produktionen er lagt i landet af en række andre årsager, fortæller Coloplast.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier