MedWatch

Selskaber har sat børsplaner i bero

Flere virksomheder fra life science-branchen har udsat beslutningen om at lade sig børsnotere, skriver Børsen.

Foto: Ritzau Scanpix

De tidligere brandvarme børskandidater Symphogen, Reapplix, Abacus Medicine og Union Therapeutics har trukket følehornene til sig og har udsat deres planer om at lade sig børsnotere.

Det siger kilder til Børsen.

Ifølge avisen betyder den manglende børsnotering af Symphogen, at selskabet nu er i så store pengevanskeligheder, at ejeren Novo Holdings i løbet af foråret har arbejdet på at skyde et milliardbeløb ind for at sikre selskabets fremtid.

Parallelimportøren Abacus Medicine måtte sidste år udsætte dets planer om at lade sig børsnotere - det skulle i stedet ske i foråret 2019. Også disse planer er i midlertid faldet til jorde, og i dag er usikre, fortæller adm. direktør Flemming Wagner til avisen. Men selvom han endnu ikke har besluttet, om selskabet senere vil forsøge at lade sig børsnotere, så er er han ikke ked af processen.

"Det er en stor og intensiv proces, der trækker mange ressourcer i organisationen. Men sådan en intensiv gennemgang betyder også, at du bliver langt klogere på din virksomhed, så der er også kommet noget positivt ud af det, selvom man ikke går på børsen," siger han til avisen.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier