MedWatch

Fejlslagen Novo Ventures-investering skifter navn og fokus

Et amerikansk biotekselskab, som Novo Ventures tidligere har investeret store summer i, men endte med at droppe uden en gevinst, har nu både ændret sit navn og sit strategiske fokus efter en mere end to år lang deroute.

Foto: Novo Holdings/PR

Det amerikanske biotekselskab Ophthotech, der har kæmpet for livet siden en eklatant fase 3-skuffelse for sit absolutte hovedaktiv i slutningen af 2016, har nu besluttet sig for både at ændre sit navn og sit strategiske fokus.

Det skriver Fiercebiotech.

Selskabet har tidligere haft Novo Ventures i ejerkredsen, da det danske ventureselskab ejede mere end 25 pct. af aktierne i selskabet. For få år siden udgjorde det "den største enkeltstående investering i Novo Ventures," har Thomas Dyrberg, managing partner i Novo Ventures sagt til MedWatch.

Novo havde med sin investering også fået rettigheder til fremtidige royalties fra salget af lægemiddelkandidaten Fovista til behandling af øjensygdommen våd AMD. Men kandidaten fejlede fælt i en række fase 3-studier i slutningen af 2016 og starten af 2017.

Det fjernede størstedelen af biotekselskabets markedsværdi og fik også Novo Ventures til at foretage et endeligt exit.

Adm. direktør i Novo Holdings, Kasim Kutay, har dog tidligere fortalt MedWatch, at ventureafdelingen ikke endte med at tabe noget på sin investering i biotekselskabet.

”Vi er kommet ind tidligt og har solgt løbende ud af vores aktier,” forklarede han i foråret 2017.

Opthotech har siden skuffelsen for hovedaktivet forsøgt at redde resterne af selskabet på forskellige måder. Ifølge Fiercebiotech har man blandt andet indgået en række aftaler om genterapier mod øjensygdomme. Og det skal være det nye fokus for selskabet, som nu er blevet omdøbt til Iveric Bio.

”Man skal huske på, at investeringer er en langsigtet forretning” 

Problemerne fortsætter for Novos fejlskud 

Vingeskudt Novo-selskab planlægger comeback 

Novo-selskab fyrer størstedelen af medarbejderstaben 

Stor skuffelse nulstiller Novo Ventures’ største investering 

Novo A/S kaster kæmpesum efter biotekfirma 

Mere fra MedWatch

Selvtests til skoleelever er på lager – nyt udbud sat i gang

Der ligger antigentests klar på lager fra tidligere indkøb, og de dækker i første omgang behovet for selvtests til skoleelever, som Regeringen og KL forleden besluttede skal supplere de kommunale skolers testindsats. En nyt udbud er netop skudt i gang for at dække efterspørgslen, når lagrene er tømte, oplyser styrelse.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier