MedWatch

Højesteret afviser Allergans forsøg på at kortslutte patenttvist

Den amerikanske Højesteret har stadfæstet en afgørelse fra landets patentdomstol, der forhindrer Allergan i at bruge en indianerstamme til at undgå en patentsag med Mylan, der vil have ophævet centrale patenter relateret til blockbustermidlet Restasis.

Foto: Ritzau Scanpix/Reuters/Thomas White

Medicinalvirksomheden Allergan undgår ikke en patentstrid med kopiselskabet Mylan, selvom førstnævnte i 2017 overdrog seks centrale patenter forbundet med blockbustermidlet Restasis til en indianerstamme.

Det slog den amerikanske Højesteret fast mandag, da den stadfæstede en tidligere afgørelse fra landets patentdomstol.

Sagen tog sin begyndelse i 2016, da Mylan indledte et forsøg på at få centrale patenter vedrørende lægemidlet ugyldiggjort, hvilket fik Allergan til at overdrage patenterne til indianerstammen Saint Regis Mohawk Tribe, der - mod en engangsbetaling på 13,73 mio. dollars samt årlige royalities på op til 15 mio. dollars - har påberåbt sig dets immunitet i det amerikanske civilretsvæsen, hvorfor eventuelle patentsager ikke kan gennemføres.

Fremgangsmåden er blevet mødt med kritik fra både Mylan og politisk hold, og i februar 2018 afgjorde den amerikanske patentdomstol imidlertid, at stammens immunitet ikke beskytter mod denne type sager - og selv hvis stammen kunne påberåde sig immunitet, har Allergan stadig ejerskabsinteresser i patenterne, og derfor ville sagen alligevel kunne behandles. Afgørelsen blev senere stadfæstet af en appeldomstol og nu også i landets højesteret.

Allergan har tidligere hævdet, at overdragelsen af rettigheder til Saint Regis Mohawk Tribe blot er sket for at forhindre, at sagen bliver behandlet af patentdomstolen, som selskabet mener er et fejlbehæftet system til vurdering af patentsager.

Allergan vil have Højesteret til at se på omstridt "indianerfinte"

Patentdomstol afviser Allergans forsøg på at kortslutte patenttvist

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier