MedWatch

Novo-topchef efter høring: Indkøbere fortæller ikke hele sandheden om systemet

De amerikanske indkøbsorganisationer udtrykker ikke hele sandheden om systemet, når de siger, at de ikke har indflydelse på Novo Nordisks listepriser på insulin. Det mener Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør i Novo Nordisk.

Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør i Novo Nordisk Foto: Ritzau Scanpix/ERH/Niels Hougaard

Onsdagens høring om insulinpriser i den amerikanske kongres kradsede i overfladen, men fik aldrig åbnet op for hele sandheden om, hvorfor listepriserne – dem, som står på prismærkatet på apoteket – på insulin stiger voldsomt i USA.

Sådan kan konklusionen fra Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør i Novo Nordisk, kort opsummeres dagen derpå.

"Vi har at gøre med noget, der er så komplekst, at det er meget svært at svare på de her ja/nej-spørgsmål. Der er nogle objektivt rigtige svar, som bare ikke ender med at stå mål med emnets kompleksitet," siger Lars Fruergaard Jørgensen til MedWatch.

Han henviser specifikt til et svar fra indkøbsorganisationen Express Scripts på det centrale spørgsmål om, hvorfor listepriserne på insulin stiger, som fik høringen til at gå i hårdknude, fordi det tilsyneladende var i modstrid med udsagn fra blandt andet Novo Nordisk.

På den ene side sagde insulinproducenterne, Novo Nordisk, Sanofi og Eli Lilly, at de er tvunget til at hæve deres listepriser på insulin, så de kan give større rabatter til indkøbsorganisationerne.

På den anden side lød svaret fra indkøbsorganisationen Express Scripts' repræsentant Amy Bricker: "Jeg har ingen idé om, hvorfor listepriser er høje. Det er ikke et resultat af rabatter."

"Det er, skal vi sige, objektivt korrekt," siger Lars Fruergaard Jørgensen om det udsagn.

"Der er juridiske bestemmelser, som siger, at vi sætter listeprisen, og at vi ikke må diskutere den med PBM'erne (indkøbsorganisationerne, red.). Derfor er det vigtigt for os at sige, at vi sætter listeprisen, og det er også vigtigt for PBM'erne at sige, at de ikke har indflydelse på listeprisen," siger Lars Fruergaard Jørgensen videre.

"Men realiteten er jo, at når man har forhandlinger med dem, så beder de om at få større rabatter. De rabatter stiger meget mere, end listeprisen stiger. Vi har set etcifrede procentstigninger i listeprisen de sidste år, mens vi har set tocifrede procentfald i nettoprisen," siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Realiteten er jo, at når man har forhandlinger med dem, så beder de om at få større rabatter.

Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør i Novo Nordisk

Derfor er Novo Nordisk, som selskabet også sagde under høringen, tvunget til at hæve listepriserne for at kunne tilbyde større rabatter til indkøbsorganisationerne. Og derfor tjener indkøbsorganisationerne reelt flere penge, når listeprisen er høj, og har altså en interesse i høje listepriser, siger Lars Fruergaard Jørgensen.

"Realiteten er, at det hele hænger sammen. PBM'ernes kunder er interesserede i det absolutte beløb, de får i rabatter, fordi det kan nedbringe deres forsikringspræmier og få deres forretningsmodeller til at se godt ud. Alt det her er viklet sammen på en måde, hvor det er rigtig svært at vikle det ud," siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Fravalgte billigere efterligning

Som eksempel nævner Lars Fruergaard Jørgensen Sanofis insulin Admelog, som er en billigere, biosimilære version af Eli Lillys Humalog.

Selvom listeprisen på Admelog er væsentligt lavere end listeprisen på Humalog, så har indkøbsorganisationerne indtil videre ikke indlemmet Admelog i deres formularer – ranglister over anbefalede lægemidler.

"Admelog er ikke lykkedes med at komme på den godkendte liste, på trods af, at det har en lavere listepris. Det fortæller jo, at hvis du giver et mindre rabatbeløb, så har PBM'erne mindre at sende videre i systemet," siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Omvendt sagde indkøbsorganisationerne under høringen, at Humalog fortsat har en lavere nettopris end Admelog, og at det er årsagen til, at Humalog er foretrukket. Nettopriserne er hemmelige, så det er ikke muligt at verificere den påstand.

Perverst system

Men Lars Fruergaard Jørgensen er overbevist om, at valget af Humalog hænger sammen med størrelsen på midlets rabat.

Han forklarer nemlig, at der er opstået en situation, hvor Novo Nordisks rabatter på insulin bliver brugt af forsikringsselskaberne til at finansiere forsikringer uden for diabetesmarkedet.

"Pengene bliver brugt til at dække sundhedsomkostninger i områder, hvor der er mindre konkurrence eller højere prispunkter. Det er en ret speciel situation: De patienter, som ender med at betale listeprisen på apoteket, er mennesker med forholdsvis dårlig forsikring, typisk fordi de ikke har så mange finansielle midler. Det er de fattigste, og samtidig er det dem, der har en kronisk sygdom: Diabetes. De ender med at betale en listepris, hvor vi allerede har betalt rabatten, som i stedet bliver brugt til at bringe forsikringspræmien ned for forsikringsselskabet, så de ser attraktive ud over for deres kunder," siger Lars Fruergaard Jørgensen

Han går så langt som at kalde systemet "perverst."

"Du har et system, hvor de syge, der har færrest midler, ender med at betale en høj pris for deres insulin – nogle gange det tredobbelte af, hvad vi får for insulinen – og de penge bliver brugt til at bringe forsikringspræmien ned hos de mange, der har købt god forsikring. Det vil sige de velhavende og raske. Det er det perverse i hele det her system," siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Forsøgte at undgå splid

På et tidspunkt i onsdagens høring blev Novo Nordisks repræsentant og direktør for den amerikanske forretning Doug Langa spurgt direkte: "Hvem tjener penge på listepriserne?"

Her svarede Doug Langa blot: "Vores nettopriser går ned" – underforstået at det i hvert fald ikke er Novo Nordisk – og undlod at pege på indkøbsorganisationerne, som Lars Fruergaard Jørgensen i dag gør.

"Et eller andet sted tjener det ikke nogen af os at sidde og kaste mudder på hinanden. Mødet skal jo have en tone, hvor vi kan arbejde sammen. Jeg tror, at Doug prøver at undgå at skabe en dårlig relation," siger Lars Fruergaard Jørgensen.

"Men det er jo ikke nogen hemmelighed, at priserne (netto, red.) er faldet på insulin de sidste mange år. Så pengene går jo et andet sted hen," siger han videre.

Fruergaard: Afskaf rabatterne

Som løsning på problemet foreslår Lars Fruergaard Jørgensen et tiltag, som indkøbsorganisationerne ikke overraskende er stærkt imod: Afskaf rabatterne til indkøbsorganisationerne.

"Forslaget om at fjerne rabatterne – at sørge for, at man ikke kan give PBM'erne rabatter – det er jeg tilhænger af. Det vil ændre strukturen, og det vil gøre, at rabatterne kommer ud til patienten. Og så ender vi med reelt at konkurrere på vores nettopriser og ikke på en listepris, og hvor meget vi kan give i rabat," siger Lars Fruergaard Jørgensen.

"Jeg er frisk på at konkurrere på nettopris," siger han videre.

Når diabetikere bliver bedt om at betale tre gange, hvad vi får for produktet, så synes jeg, at kæden er hoppet af.

Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør i Novo Nordisk

Da samme forslag blev stillet ved høringen onsdag, lød det prompte svar fra indkøbsorganisationerne, at det ville fjerne den eneste modvægt til medicinalselskabernes prissætning og uundgåeligt føre til højere priser. Det er Lars Fruergaard Jørgensen uenig i.

"Vi vil fortsat skulle kæmpe for at sælge vores produkter i et marked, der er meget konkurrencebetonet," siger han.

Det faktum, at indkøbsorganisationerne har presset 68 pct. rabat ud af Novo Nordisk på insulin, er netop et bevis på konkurrencen, siger Lars Fruergaard Jørgensen.

"Hvorfor er der så høje rabatter på insulin? Fordi der er meget konkurrence. Der er mange produkter, der ligner hinanden. Vi kæmper jo hårdt for at differentiere dem, men realiteten er, at der er flere lignende produkter. Det gør, at PBM'erne kan spille os ud mod hinanden for at få større rabatter," siger han.

Fjern beskyttelsesreglen

Konkret foreslår Lars Fruergaard Jørgensen, at de amerikanske politikere kan afskaffe rabatterne til indkøbsorganisationerne ved at fjerne en specifik regel, som beskytter dem.

"I de fleste lande er det forbudt at sælge et produkt til sine kunder og derefter give dem penge for det. Men i USA er der en såkaldt safe harbor, som betyder, at det her med at give rabatter til PBM'er er undtaget. En nem løsning er jo at fjerne den safe harbor," siger Lars Fruergaard Jørgensen.

"Det vil betyde, at rabatten i stedet går til patienten," siger han videre.

"Det er en bedre og mere vedvarende model, hvor man får fjernet de lidt absurde incitamenter, der er i dag til at løfte listepriserne," siger Lars Fruergaard Jørgensen.

En ting er sikkert: Noget skal gøres, for systemet er i stykker, mener topchefen:

"Jeg kan i hvert fald forholde mig til, at der er mange af dem, der køber vores produkter, som ender med at betale tre gange, hvad jeg har fået for dem. Vi har udviklet produktet, vi har taget risikoen i at køre kliniske forsøg, vi står for produktionsapparatatet og vi står for at fortælle sælgerne, hvordan produkter virker. Når diabetikere så bliver bedt om at betale tre gange, hvad vi får for det, så synes jeg, at kæden er hoppet af."

Novo krydsede klinger med mellemmænd og lovgivere i amerikansk høring

Indkøbere afviser rolle i USA's prisstigninger under høring – og går med til kulegravning

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier