MedWatch

FDA godkender brystkræftmiddel til mænd

Pfizers brystkræftmiddel Ibrance er blevet godkendt til behandling af mænd på baggrund af real world data.

Foto: AP Photo/Richard Drewm Fuke

Brystkræftramte mænd kan have samme gavn af lægemidlet Ibrance mod deres sygdom, som kvinder.

Det viser behandlingsdata samlet fra patientjournaler, forsikringsoplysninger og Pfizers bivirkningsdatabase - alle repræsentanter for såkaldte real world data - som Pfizer har fremlagt for de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, der har kvitteret ved formelt at godkende midlet til behandling af mænd med HR positiv/HER2-negativ lokalt fremskreden eller metastatisk brystkræft.

Det oplyser Pfizer i en meddelelse.

Brystkræft blandt mænd forekommer sjældent, og rammer ifølge Kræftens Bekæmpelse årligt mellem 15 og 35 mænd i Danmark. Ifølge FDA er kun visse brystkræftbehandlinger eksplicit godkendt til behandling kvinder, omend disse midler alligevel bruges til behandling af mænd.

Ofte diagnosticeres mænd først med brystkræft i et mere fremskredent stadie end hos kvinder, og er for de flestes vedkommende modtagelig over for behandling med hormonterapi eller kemoterapi.

Ibrance tilhører klassen af såkaldte CDK 4/6-hæmmere, der virker ved at blokere kræftcellers evne til at vokse og dele sig. Midlet blev første gang godkendt på det amerikanske marked i 2015.

Mere fra MedWatch

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier