MedWatch

Teva får godkendt migrænemiddel i Europa

Medicinalselskabet Teva, der har danske Kåre Schultz som topchef, har fået godkendt sit migrænemiddel Ajovy i Europa. Midlet bliver det tredje af sin art på markedet

Foto: /Ritzau Scanpix/Torben Åndahl

Der kom onsdag gode nyheder til Kåre Schultz og hans israelske medicinalselskab Teva, som har fået godkendt sit migrænemiddel Ajovy i Europa.

Det skriver Teva i en pressemeddelelse.

Ajovy er blevet godkendt som en kvartalsvis eller månedlig injektion mod migræne hos patienter, der har mindst fire dage med migræne om måneden.

Ajovy er i forvejen godkendt i USA og bliver det tredje migrænemiddel af typen CGRP-hæmmere, som når det europæiske marked.

I juli sidste år blev Amgen og Novartis' Aimovig det første middel af den art, der blev godkendt i Europa, mens Eli Lillys Emgality fulgte trop i november.

CGRP-hæmmerne er en nyudviklet klasse af lægemidler, som har vist sig at dæmpe migræne uden ligefrem at kurere det. I det studie, som ligger til grund for godkendelsen af Ajovy, viste Teva eksempelvis, at Ajovy førte til 4,6 færre dage med hovedpine om måneden hos patienter, der i snit havde 12,8 dage med hovedpine om måneden inden behandlingen.

Den første forsker, som påviste, at der kunne være en medicinsk effekt ved at hæmme CGRP-proteinet, var den danske professor Jes Olesen, der er overlæge i neurologi på Rigshospitalet i Glostrup.

Tevas migrænehåb og blockbuster-kandidat står til godkendelse i Europa

Dansk topforsker bag medicinalgiganters revolutionerende migrænemedicin 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier