MedWatch

Abbvie holder fast i hollandsk marked for Humira efter massive rabatter

I modsætning til i Danmark, hvor Abbvie har tabt markedet for Humira til biosimilære konkurrenter, så er Humira fortsat den foretrukne behandling i Holland takket være en massiv rabat på blockbustermidlet.

Foto: David J. Phillip/AP

Biosimilære lægemidler har ikke kunne vippe Humira af pinden på det hollandske marked, hvor mindst 70 pct. af patienterne fortsat behandles med originalmidlet.

Det skyldes blandt andet, at Abbvie siden patentudløbet på det aktive stof i Humira har tilbudt massive rabatter på helt op til 89 pct, skriver branchemediet Fiercepharma med henvisning til en artikel i det hollandske medie De Groene Amsterdammer.

Det har ført til, at producenterne af biosimilære varianter af aktivstoffet i Humira, adalimumab, har haft svært ved at få fodfæste i landet, hvor én producent helt har opgivet at sælge adalimumab, en anden ikke har solgt en eneste pakke og en tredje producent blot har ét hospital på kundelisten.

Ifølge Fiercepharma advarer en ekspert mod, at den manglende konkurrence igen kan få Abbvie til at hæve priserne. Det kalder Abbvie dog 'spekulation' og selskabet har derfor ikke ønsket at kommentere artiklen i De Groene Amsterdammer.

Rekordhurtig udskiftning i Danmark

Anderledes er det gået for Humira i Danmark, hvor biosimilære konkurrenter på rekordtid har ædt sig ind på markedet.

Således mistede Abbvie 94 pct. af omsætningen på Humira i Danmark i perioden fra patentudløbet 16. oktober sidste år til udgangen af januar - det på trods af, at Abbvie i Danmark i kølvandet på patentudløbet sænkede prisen på Humira med 72 pct.

Amgros, regionernes fælles indkøbscentral, regner med, at skiftet til biosiimilære varianter af adalimumab vil kunne føre til besparelser på et trecifret millionbeløb i indeværende år.

Superblockbusteren Humira har tabt 94 pct af markedet i Danmark på tre måneder 

Mere fra MedWatch

Coloplasts nye skattedetaljer viser enorme nationale forskelle - Danmark blandt de laveste skatteopkrævere

Mens Coloplast betaler godt 20 pct. i effektiv skattesats herhjemme, lægger medicoselskabet næsten 40 pct. i skatteposen af sit overskud i Frankrig, viser nye detaljerede skatteoplysninger fra virksomheden. Størstedelen af medicoselskabets ansatte arbejder i Ungarn, hvor firmaet også betaler den laveste selskabsskat på bare 15 pct, men produktionen er lagt i landet af en række andre årsager, fortæller Coloplast.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier