MedWatch

Sanofi er begyndt at se sig om efter en topchef-afløser

Med knap to år tilbage på chefkontrakten for Sanofis adm. direktør Oliver Brandicourt er selskabet begyndt at kigge nærmere på sin plan for en afløser til topposten.

Foto: Sanofi/PR

Den franske medicinalkoncern Sanofi er i samarbejde med sin nuværende topchef Oliver Brandicourt begyndt at kigge nærmere på planen for at finde en afløser til stillingen.

Det skriver Reuters.

Oliver Brandicourt blev ansat i 2015 og Sanofi har en aldersgrænse for deres adm. direktør på 65 år. Den alder når den nuværends topchef i februar 2021.

"Det er ansvaret for ethvert selskabs bestyrelse at overveje og planlægge successionen for dets adm. direktør og andre direktionsmedlemmer ved at identificere det næste sæt af fremtidige ledere. Og med dette perspektiv har bestyrelsen været i gang med at kigge på planen i samstemmelse med vores nuværende adm. direktør," lyder det fra en talsmand for Sanofi.

Oliver Brandicour blev ansat med det formål at ruske op i organisationen, der stod overfor en deroute for selskabets storsælgende diabetesmiddel Lantus, og i det hele taget en diabetesforretning under større og større pres. Siden sin ansættelse har han ført an i frasalg af koncernens veterinærmedicin-afdeling samt flere tilkøb, blandt andet af Ablynx, som også Novo Nordisk var interesseret i, og for nylig også skåret kraftigt ned i selskabets forskningsprojekter.

Sanofi går mod strømmen og skærer 25 pct af topchefens løn

Sanofi sløjfer 38 F&U-projekter som led i nyt fokus på fire kerneområder

Sanofi rammer målet i fase 3-studie med ny rival til Genmabs Darzalex 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier