MedWatch

Zealand-formand er skuffet over resultaterne af USA-notering

Det har ikke givet den ventede reaktion på aktiekursen, da Zealand Pharma lod sig notere på den amerikanske børs, fortæller selskabets bestyrelsesformand.

Foto: Zealand Pharma

Det var en stor milepæl for Zealand Pharma, da det danske selskab lod sig notere i USA i 2017, men den amerikanske notering har ikke givet den effekt, som selskabet håber på.

Det fortæller bestyrelsesformand Martin Nicklasson til Børsen.

"Jeg havde håbet, at noteringen i USA ville have haft større effekt på aktiekursen, men vi skal være realistiske, for antallet af aktier vi udbød i USA, var muligvis for lille. Man skal have et større frit flow, for at skabe omsætning. Det er noget, vi skal se på, hvordan vi kan gøre," siger Martin Nicklasson, bestyrelsesformand i Zealand Pharma.

Aktieværdien er kun øget med 16 pct. siden aktien blev noteret til kurs 86 i København i 2010, og det er også noget der undrer Martin Niklasson, der dog ikke vil kommentere dybere på aktieudviklingen for selskabet.

Han går dog ud fra, at det i høj grad handler om, at markedet holder sig afventende for at se, om Zealand Pharma rent faktisk kan stå distancen med især midlerne dasiglucagon og glepaglutid.

Markedsværdien for Zealand Pharma er i dag på cirka 3,1 mia. kr., hvoraf 1,1 mia. kr. er kontanter, hvilket værdiansætter selskabets portefølje af lægemiddelkandidater til omtrent 2 mia. kr.

Zealand Pharma har tre kandidater til toplederpost

2019 bliver travleste forskningsår nogensinde for Zealand Pharma

Zealand Pharma doserer første patient i nyt fase 3-studie 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier