MedWatch

Cancermiddel blokerer diabetes hos mus

Et forskerhold har brugt cancermidlet Venclyxto fra Abbvie til at modvirke diabetes hos mus og prøver nu forsøget af på mennesker.

Abbvies lægemiddel Venclexta er udviklet til at behandle leukemi men kan måske vise sig at være gavnligt i forhold til diabetes. | Foto: Brendan McDermid/Reuters

Venclyxto er udviklet af Abbvie til at behandle leukæmi, men et forskerhold i San Francisco har testet lægemidlets virkning på diabetes, og det har givet overraskende resultater, skriver branchemediet fiercebiotech.com.

Forskerne har konstateret, at lægemidlet, der i USA markedsføres som Venclexta, og som udrydder aldrende celler, kan forhindre, at diabetes opstår hos mus. Det har forskerne publiceret i magasinet Cell Metabilism.

Men forskerne er nu gået videre og har undersøgt, om det også gør sig gældende hos mennesker. Behandlingen kaldes for senolytisk medicin, der virker ved at gå ind og presse gamle, udslidte celler i kroppen, så de dræber sig selv.

”Der er stor begejstring over potentialet ved senolytisk medicin til at behandle alle mulige alders-sygdomme, men vores arbejde er blandt de første, der foreslår, at udryddelsen af aldrende celler også kan være gavnligt i forhold til patologiske forhold, der ikke er relaterede til aldring, som for eksempel type 1-diabetes,” siger Anil Bhushan, der er professor og leder af forskningsholdet.

Han forudser, at unge mennesker, der har forhøjet risiko for at for diabetes, kan tage et midel som Venclyxto en gang i mellem for at forhindre sygdommen i at opstå.

USA godkender to lægemidler til behandling af særligt udsatte leukæmipatienter

Roche og Abbvie får godkendt kombinationsbehandling mod leukæmi 

 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier