MedWatch

Leo-finansieret forskningscenter til 400 mio kr åbner mandag

Københavns Universitet indvier mandag et nyt forskningscenter med fokus på hudsygdomme. Centeret er finansieret af Leo Fondet, der har skudt 400 mio. kr. i projektet.

Leo Foundation Skin Immunology Research Center er placeret i Mærsk-tårnet i København. | Foto: Adam Mørk

Med ambitionen om at samle danske og internationale forskere inden for hudsygdomme kan Københavns Universitet mandag den 25. februar slå dørene op til flunkende nyt hudforskningscenter.

Centeret er finansieret af Leo Fondet, der over en ti-årig periode vil skyde samlet 400 mio. kr. i forskningscenteret, der har fået navnet 'Leo Foundation Skin Immunology Research Center' og er placeret i Mærsk-tårnet i København, hvorfra det er ambitionen at etablere et tæt samarbejde på tværs af universiteter og hospitaler.

Ved indvielsen deltager blandt andre Prins Joachim og uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V). Sidstnævnte kalder i en pressemeddelelse forskningcenteret for "et nyt fyrtårn for forskning i hudsygdomme".

"Centeret er et godt eksempel på, hvordan samarbejdet mellem universiteter og private fonde kan løfte grundforskningen, så vi i det lange løb kan få de helt store forskningsmæssige gennembrud,” siger han.

I sidste ende skal forskningen i centeret bidrage til, at mennesker med hudsygdomme kan få bedre behandling af deres lidelser, udtaler administrerende direktør Jesper Mailind fra Leo Fondet i pressemeddelsen.

Leo Fondet investerer 400 mio kr i nyt forskningscenter 

Mere fra MedWatch

Selvtests til skoleelever er på lager – nyt udbud sat i gang

Der ligger antigentests klar på lager fra tidligere indkøb, og de dækker i første omgang behovet for selvtests til skoleelever, som Regeringen og KL forleden besluttede skal supplere de kommunale skolers testindsats. En nyt udbud er netop skudt i gang for at dække efterspørgslen, når lagrene er tømte, oplyser styrelse.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier