MedWatch

Novo-rivaler viser pæn sikkerhedsprofil for diabetespille

Duoen af Novo Nordisks konkurrenter Eli Lilly og Boehringer Ingelheim har fremlagt pæne sikkerhedsresultater for sin nye diabetespille Trajenta, men det er ikke nok til at påvirke Novos aktie.

Foto: Jesper Rais

Amerikanske Eli Lilly og tyske Boehringer Ingelheim har torsdag løftet sløret for nye studieresultater med diabetespillen Trajenta, der er i klassen af såkaldte DPP4-midler.

I det såkaldte Carolina-studie sammenlignes sikkerhedsprofilen for Trajenta i relation til hjerte-kar-sygdomme og hjerte-kar-død med diabetspillen Amaryl, der er baseret på sulfonylurinstoffer.

Studiet viste såkaldt ikke-inferiøritet for Trajenta - altså at pillen er lige så sikker at tage som Amaryl fra franske Sanofi, når det kommer til risikoen for hjerte-kar-tilfælde.

Det er patienter med type 2-diabetes og forøget risiko for hjerte-kar-sygdomme, der er blevet undersøgt i studiet.

Omvendt viste studiet heller ikke, at der er en noget større risiko ved sulfonylurinstofferne. Netop det var ellers et vigtigt område i relation til Novo Nordisks salg af GLP-1-midlerne Victoza og Ozempic samt oral semaglutid, som endnu ikke er godkendt, har det amerikanske børshus Morgan Stanley tidligere vurderet.

Havde studiet fra Eli Lilly og Boehringer Ingelheim peget på, at sulfonylurinstoffer øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme sammenlignet med Trajenta, kunne det nemlig ifølge banken også smitte positivt af på salget af GLP-1-midler under et.

"Den gamle kategori med sulfonylurinstoffer udgør stadig 15 pct. af alle diabetesrecepter og kan blive helt destabiliseret, hvis Carolina-studiet med 6041 patienter viser en forhøjet risiko på 20 pct. for alvorlige hjerte-kar-hændelser med sulfonylurinstoffer," skrev Morgan Stanley i en analyse i december.

Novo-aktien er da også ganske upåvirket af nyheden torsdag over middag, hvor den stiger med 0,4 pct. til 326,35 kr. - samme niveau som inden offentliggørelsen af studiet.

Storbank: Novo skal holde øje med Lilly og Boehringers forestående studie

Novo Nordisk øjner orale løsninger med ny leveringsteknologi

Novo Nordisk tester lyninsulin i partners kunstige bugspytkirtel 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier