MedWatch

Botox-ejer straffes for droppede frasalgsplaner

Efter at amerikanske Allergan har fortrudt et planlagt frasalg af sit forretningsområde for sundheds- og helseprodukter til kvinder, er aktiekursen sendt stejlt nedad.

Foto: Allergan

Det amerikanske medicinalselskab Allergan, der står bag botox til at udjævne rynker, falder næstmest af alle aktierne i S&P 500-indekset, da selskabet har besluttet sig for alligevel ikke at sælge sit forretningsområde for sundheds- og helseprodukter til kvinder.

"For kvinders helse har vi konkluderet, at den højeste value proposition for denne forretning på dette tidspunkt er fortsat at drive den og optimere den," sagde administrerende direktør i Allergan, Brent saunders, på en telekonference tirsdag, ifølge Bloomberg News.

Meldingen falder ikke i god jord hos investorerne, som sender aktien i minus med 6,9 pct. tirsdag. Nyheden om, at koncernen oveni nedskriver goodwill for 5,4 mia. dollar - fra en række opkøb - gavner heller ikke.

Så hjælper det ikke, at regnskabet for fjerde kvartal reelt var godkendt, og at Allergan, som også gør sig i håndkøbsmedicin og kopimedicin, lancerer et nyt aktietilbagekøbsprogram for 2 mia. dollar.

"Vi mener fortsat, at i fraværet af transformerende forandring vil Allergan ikke være i en position til at skabe vedvarende værdi taget myriaden af modvind for forretningen i betragtning," lyder det i en kommentar fra investeringsbanken Piper Jaffray, skriver Bloomberg News.

Allergan kom ellers gennem sit fjerde kvartal med et justeret overskud per aktie på 16,69 dollar, mens omsætningen landede på 15,76 mia. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på 16,55 dollar og en omsætning på 15,70 mia. dollar.

Det justerede nettoresultat blev i perioden på 5,71 mia. dollar mod ventede 5,68 mia. dollar, mens driftsresultatet, målt på EBITDA, landede på 7,95 mia. dollar. Her havde Wall Street ventet 7,74 mia. dollar.

Allergan vil have Højesteret til at se på omstridt "indianerfinte"

Medicinalvirksomheder øger priserne på hundredvis af lægemidler 

Mere fra MedWatch

Sydbank-analytiker: Positivt at Bavarian Nordic-aktiesalg klares hurtigt

Det er positivt, vurderer analytiker i Sydbank, at Bavarian Nordic allerede om en uge regner med at kunne præsentere resultatet af det udbud, selskabet tidligere mandag offentliggjorde, som skal sikre finansiering af et fase 3-studie med en vaccinekandidat mod RS-virus i første halvår 2022.

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier