MedWatch

Novo Nordisk lancerer diabeteshåb i Storbritannien

Diabetikere i Storbritannien får nu adgang til Novo Nordisks nye lægemiddel Ozempic, der spås til at blive selskabets helt store vækstmotor i de kommende år.

Foto: /ritzau/AP/Novo Nordisk

Britiske læger kan nu udskrive lægemidlet Ozempic (semaglutid) fra diabeteskæmpen Novo Nordisk til patienter med type 2 diabetes.

Det oplyser Novo Nordisks britiske afdeling.

Ozempic er en ugentlig analog af det naturlige hormon glukagonlignende peptid-1 (GLP-1), som er godkendt som tillægsbehandling til diæt og motion.

Formålet er at forbedre blodsukkerreguleringen hos voksne med type 2-diabetes og desuden føre til vægttab.

Midlet er udset til at blive den helt store vækstmotor for Novo Nordisk i de kommende år, hvor det skal løfte arven fra Victoza og sikre Novo herredømmet i det hastigt voksende GLP-1-segment.

”Novo Nordisk er stolt af at gøre Ozempic tilgængelig for folk, der lever med type 2-diabetes i Storbritannien. Vi mener, at Ozempics kliniske profil vil hjælpe med at opfylde de reelle og seriøse behov hos dem, der lever med tilstand," siger læge Avideh Nazeri fra Novo Nordisk britiske afdeling.

Omfattende fase 3-forsøg ligger til grund

Lanceringen i Storbritannien sker på baggrund af det globale kliniske udviklingsprogram Sustain, hvor Novo Nordisk har undersøgt Ozempic i otte fase 3-studier med deltagelse af flere end 8.000 voksne med type 2-diabetes.

Fase 3-programmet omfattede en bred vifte af deltagere med type 2-diabetes, herunder deltagere med høj risiko for hjerte-kar-sygdom.

Data fra Sustain har blandt vist markante forbedringer på både blodsukkerkontrol og vægttab sammenlignet med Trulicity fra konkurrenten Eli Lilly.

Ozempic kommer i Storbritannien til at koste 22,5 kr. om dagen, hvilket er på niveau med de eksisterende GLP-1 mider, der for nuværende er på markedet.

Ozempic blev godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) den 5. december 2017, af de canadiske sundhedsmyndigheder den 4. januar 2018, af EMA den 9. februar 2018 og af det japanske sundhedsministerium den 23. marts 2018.

Mere fra MedWatch

Coloplasts nye skattedetaljer viser enorme nationale forskelle - Danmark blandt de laveste skatteopkrævere

Mens Coloplast betaler godt 20 pct. i effektiv skattesats herhjemme, lægger medicoselskabet næsten 40 pct. i skatteposen af sit overskud i Frankrig, viser nye detaljerede skatteoplysninger fra virksomheden. Størstedelen af medicoselskabets ansatte arbejder i Ungarn, hvor firmaet også betaler den laveste selskabsskat på bare 15 pct, men produktionen er lagt i landet af en række andre årsager, fortæller Coloplast.

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier