MedWatch

Novo-fond: Vi kommer til at spille en større rolle i samfundet

Novo Nordisk Fonden bruger topmødet i Davos til at knytte tættere bånd til nogle af verdens største fonde. Ifølge formanden vil de komme til at spille en stadig større rolle i formningen af samfundet.

Foto: /Ritzau Scanpix/Søren Bidstrup

Danmarks største fond, Novo Nordisk Fonden, knytter tættere bånd med flere af verdens største fonde under det økonomiske topmøde i Davos, hvor fonden bliver strategisk partner med World Economic Forum (WEF), der står bag topmødet. Det skriver Berlingske.

Med det nye partnerskab bliver fonden nu sat i selskab med bl.a. Bill & Melinda Gates Foundation, amerikanske Rockefeller Foundation samt Englands største fond, Welcome Trust, der alle også er strategiske partnere med WEF.

"Vi mener at kunne gøre en meget større forskel i verden ved at gå sammen med nogle af de allerstørste aktører om fælles agendaer," lyder det fra Lars Rebien Sørensen, der for nyligt tiltrådte som ny formand for Novo Nordisk Fonden, til Berlingske.

Han mener desuden, at de store fonde fremover vil komme til at spille en større rolle i udformningen af samfundet. Han peger på Storbritannien og USA som eksempler på, at nationer lukker sig om sig selv, mens internationale organisationer får færre penge at arbejde med - hvilket betyder, at virksomheder og fonde bliver "aftvunget" også at tage et samfundsmæssigt ansvar, skriver Berlingske.

Novo Nordisk Fonden vil skænke penge til flygtningelejre

Novo Fonden giver 1 mia til det Nationale Genom Center 

Mere fra MedWatch

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier