MedWatch

Ferring investerer i ti kliniske studier med medicinsk universitet

Ferring udvider sit samarbejde med det svenske universitet Karolinska Institutet, som skal foretage ti nye kliniske studier inden for Ferrings sygdomsområder. Resultaterne skal bruges til at udvikle fremtidige midler.

Foto: Ritzau Scanpix/Thomas Borberg

Medicinalselskabet Ferring, der har cirka 600 ansatte i Danmark, udvider nu sit samarbejde med det svenske universitet Karolinska Institutet i håb om at etablere fundamentet for fremtidige Ferring-midler.

Ferring og Karolinska Institutet skal over de næste fem år foretage ti kliniske studier, som skal undersøge muligheden for at udvikle nye lægemidler baseret på det menneskelige mikrobiom.

Det er en behandlingstilgang, som går ud på at modificere eller medicinere kroppens bestand af bakterier og mikroorganismer, som kaldes mikrobiomet, og som findes primært i mavetarmsystemet.

Ferrings topchef Per Falk har tidligere fortalt, at selskabet satser stort på at benytte mikrobiomet til at behandle tarm- og fertilitetssygdomme.

"Mikrobiomet er en platform, vi går meget hårdt ind i. Det bliver vores nye fokusområde inden for mavetarmsygdomme og fertilitet," sagde han til MedWatch i november.

Under den nye aftale med Karolinska Institutet skal universitetet sammen med Ferring og Ferrings nyindkøbte mikrobiom-selskab Rebiotix udføre seks studier inden for fertilitet og fire studier inden for mavetarmsygdomme.

Studierne skal undersøge mikrobiomets rolle i ufrivillig abort, for tidlig fødsel og inflammatorisk tarmsygdom.

Ferrings nye topchef opruster forskningen: "Vi skal tilbage på forkant"

Ferring køber biotekselskab bag senfase-middel mod tarminfektion

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier