MedWatch

Medicinalselskaber har mod på flere opkøb efter store handler

Store medicinalselskaber melder om fortsat interesse for at foretage opkøb i branchen.

Foto: /ritzau/AP/Eric Risberg

Der er godt gang i medicinalsektoren i USA i disse dage, hvor flere store opkøb over den seneste uge har præget branchen.

Mandag meddelte kæmpen Eli Lilly, at det køber Loxo Oncology for omtrent 8 mia. dollar - svarende til 52 mia. kr.

Lilly har indgået aftale med Loxos bestyrelse om køb af aktierne i selskabet til 235 dollar per styk. Til sammenligning lukkede Loxo, der er noteret på Nasdaq-børsen, i lige under 140 dollar fredag, så aktionærerne kan se frem til en ekstra præmie på omkring 68 pct.

Med købet får Lilly adgang til, hvad selskabet betegner som en lovende portefølje af lægemidler til behandling af kræft.

Og opkøbet følger blot fire dage, efter at Bristol-Myers Sqibb annoncerede et 74 mia. dollar - eller knap 490 mia. kr. - en af de største handler i medicinalsektoren nogensinde.

De to opkøb har fået flere andre aktører til også at erklære sig klar til investeringer i vækst i form af opkøb.

Hos Gilead Sciences sagde finansdirektør Robin Washington mandag ved JPMorgan Healthcare Conference i San Francisco, at fusioner og sammenlægninger er hovedfokus hos selskabet, og også Pifzer har indikeret, at det vil sigte efter vækst gennem opkøb.

Pfizer har flere gange tidligere gennemført store opkøb, men selskabet har masser af appetit på mere.

"Vi har evnen til at gennemføre stort set enhver handel, som man kan forestille sig i sektoren, på grund af vores finansielle situation," siger Albert Bourla, der er administrerende direktør hos Pfizer ved samme konference.

Mere fra MedWatch

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier