MedWatch

Amerikansk Novo-retssag om vildledning af investorer kan strække sig til 2021

En egentlig retssag mellem Novo Nordisk og visse amerikanske aktionærer vil kunne finde sted i 2021.

Amerikanske investorer har sagsøgt Lars Rebien Sørensen (th.), Jesper Brandgaard (midten) og Jakob Riis (tv.) med beskyldning om, at de tre har stukket blår i øjnene på Novo Nordisks aktionærer. | Foto: Nils Meilvang/Scanpix

Der kan være yderligere års ventetid, førend Novo Nordisk kan afslutte en amerikansk retsstrid om vildledning af investorer.

Det skriver Berlingske Business på baggrund af retsdokumenter fra december, hvor det fremgår, at sagens såkaldte »discovery-fase«, hvor parterne fremlægger og udveksler forskellige former for dokumenter med retten, er planlagt til at løbe helt ind i efteråret 2020, hvorfor en egentlig retssag formentlig først vil kunne finde sted i 2021.

Investorerne bag søgsmålet mener, at Novo Nordisks tidligere adm. direktør Lars Rebien Sørensen, tidligere markedsføringschef Jakob Riis samt tidligere finansdirektør og afgående biofarmadirektør Jesper Brandgaard trods bedrevidende fortalte investorerne, at selskabet ikke ville blive ramt af prispres i USA i samme grad som konkurrenterne Sanofi og Eli Lilly.

Novo Nordisk har ikke ønsket at kommentere sagen over for Berlingske Business med henvisning til, at selskabet ikke kommenterer verserende sager.

Tidligere Novo-topfolk afviser anklager i sag om vildledning af investorer 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier