MedWatch

Boehringer sælger rettigheder til fase 2-klart kræftmiddel

Kinesisk-amerikanske Xynomic Pharmaceuticals betaler op mod 5,2 mia. kr. for de globale rettigheder til et eksperimentelt kræftlægemiddel fra Boehringer Ingelheim.

Den fase 2-parater lægemiddelkandidat BI 860585 skifter hænder i en handel for op mod 5,2 mia. kroner, 800 mio. amerikanske dollars.

Sælgeren er den tyske medicinalvirksomhed Boehringer Ingelheim, der har udviklet og afprøvet lægemidlet, der er en såkaldt mTOR-hæmmer, som i et tidligere fase 1-forsøg er testet som både mono- og kombinationsbehandling i 90 patienter med fremskreden kræft.

Den nye ejer af lægemidlet er kinesisk-amerikanske Xynomic Pharmaceuticals, der med handlen har sikret sig de globale rettigheder til at udvikle, fremstille og kommercialisere lægemidlet, der inden for de kommende seks til ni måneder skal afprøve i to nye kliniske forsøg; et fase 2-forsøg med midlet i kombination med en standardbehandling af brystkræft samt et fase 1b-studie med midlet sammen med et andet eksperimentelt tidligere Boehringer-middel, BI 882370, der nu kaldes XP-102, mod kolorektalkræft.

Med handlen har Boehringer Ingelheim sikret sig en forhåndsbetaling samt regulatoriske milepælsbetalinger og mulige royalities af et eventuelt kommercielt salg af midlet til en samlet værdi af 800 mio. amerikanske dollars.

Mere fra MedWatch

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier