MedWatch

Novartis vil købe underleverandør

Novartis har afgivet et bud på at overtage virksomheden Cellforcure, der i forvejen samarbejder med den schweiziske medicinalvirksomhed om produktion af celleterapien Kymriah.

Foto: /ritzau/AP/Steffen Schmidt/

Den franske kontraktudviklings- og produktionsorganisation (CDMO) Cellforcure kan være på vej på schweiziske hænder efter at Novartis har afgivet et bud på at overtage virksomheden fra den nuværende ejer, LFB.

Det skriver Novartis i en meddelelse, hvori der ikke fremgår nogle detaljer om den mulige købspris - bortset fra at købet vil ske kontant.

Købstilbudet kommer blot seks måneder efter, at Novartis indgik en aftale med Cellforcure om at fremstille medicinalvirksomhedens celleterapier, heriblandt Kymriah, der er godkendt i EU og USA som en sidste behandlingsmulighed for patienter med aggressiv kræftsygdom, der er vendt tilbage flere gange.

Produktionen af Kymriah hos Cellforcure ventes først påbegyndt til sommer, men allerede nu ønsker Novartis altså at gøre Cellforcure til et helejet produktionssted på linje med selskabets fabrikker i Morris Plains, New Jersey, USA og Stein i Schweiz.

"Det foreslåede køb af Cellforcure er et strategisk skridt i vores søgen efter yderligere produktionskapacitet for at gøre vores transformerende CAR-T-celleterapi Kymriah tilgængelig for flere patienter over hele verden. Hvis gennemført, kan denne handel også øge produktionskapaciteten for andre celle- og genterapier i Novartis' pipeline," udtaler Steffen Lang, global chef for den tekniske drift i Novartis, i meddelelsen.

En eventuel overtagelse af Cellforcure forudsætter myndighedernes godkendelse.

Novartis og Gilead vil lancere CAR-T-celleterapier i Danmark næste år 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier