MedWatch

Sydbank om Darzalex-salg: Underliggende steg salget i november

Salget af kræftmidlet Darzalex i USA er gået frem, bemærker Sydbank-analytiker, selvom det ved et første øjekast kan se anderledes ud. Korrigeret for færre klinikdage i november sammenlignet med oktober viser Darzalex-salget således en fremgang på 10 pct.

Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix

Selv om det på overfladen ser anderledes ud, så er Genmabs amerikanske salg af kræftmidlet Darzalex faktisk underliggende gået frem i november sammenlignet med måneden før.

Det bemærker senioranalytiker Søren Løntoft Hansen fra Sydbank, efter at data fra det amerikanske analysehus Symphony Health har vist, at Darzalex i november solgte for 127,33 mio. dollar i USA mod 127,50 mio. dollar i oktober.

"Vi bemærker i forbindelse med salget i november i forhold til oktober, at der er to "klinikdage" (arbejdsdage) færre i november i forhold til oktober 2018," skriver Søren Løntoft Hansen i en kommentar.

"Korrigeret for de færre "klinikdage" viser Darzalex en underliggende fremgang på 10 pct. i november i forhold til oktober. Vi anser på den baggrund salget i november som stærkt," tilføjer han.

Analytikeren skynder sig at tilføje, at Genmab-investorerne ikke bør dvæle for meget ved udviklingen i en enkelt måned, men i stedet kan bruge dataene fra Symphony Health som en markør for en tendens.

Den seneste måneds salgstal ændrer heller ikke ved Sydbank-analytikerens forventninger til Darzalex-salget for i år, hvor der fortsat ventes et globalt salg på 2055 mio. dollar.

"Vi ser et salg i USA på 1225 mio. dollar, som afspejler en gennemsnitlig månedlig vækst for Darzalex i USA på cirka 4 pct. i 2018 som en konsekvens af fortsat markedspenetrering (specielt i anden linjebehandling) i USA," skriver Søren Løntoft Hansen.

For i år regner Genmab selv med et samlet Darzalex-salg på 2-2,3 mia. dollar.

Det er Genmabs partner Janssen, der står for selve salget af Darzalex, og Genmab modtager blot royalties eller procenter af salget. Genmabs egne indtægter fra Darzalex-salget ventes at løbe op i 1750 mio. kr. i år.

Genmabs amerikanske Darzalex-salg fastholdt niveauet i november 

Mere fra MedWatch

Coloplasts nye skattedetaljer viser enorme nationale forskelle - Danmark blandt de laveste skatteopkrævere

Mens Coloplast betaler godt 20 pct. i effektiv skattesats herhjemme, lægger medicoselskabet næsten 40 pct. i skatteposen af sit overskud i Frankrig, viser nye detaljerede skatteoplysninger fra virksomheden. Størstedelen af medicoselskabets ansatte arbejder i Ungarn, hvor firmaet også betaler den laveste selskabsskat på bare 15 pct, men produktionen er lagt i landet af en række andre årsager, fortæller Coloplast.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier