MedWatch

Generikaproducenter taber under nye prisreformer i Kina

Under Kinas nye refomer for medicinindkøb har flere af de store farmaselskaber tabt store markedsandele med deres patentudløbne produkter, men prisskæringerne er så store, at de lokale kinesiske producenter ikke vinder stort på det.

Foto: Andy Wong/AP

Efter den kinesiske regering har indledt en ny form for medicinindkøb, er flere af de store lægemiddelproducenter ikke haft held med at få solgt deres lægemidler, som er gået af patent. Sanofis Plavix, Astrazenecas Crestor og Eli Lillys Alimta er blandt de adskillige big pharma-lægemidler, som har tabt til lokale generikaprodukter.

Det skriver FiercePharma.

På trods af at flere lokale producenter har vundet, så er Health Care-aktieindekset i Kina faldet med 8,4 pct. som resultat af de nye indkøb. Ifølge Bloomberg er faldet det største siden 2009.

For på trods af at den nye model, som de kinesiske myndigheder nu tester, giver adgang til patienterne i 11 af Kinas største byer - næsten 30 pct. af de samlede lægemiddelsalg i Kina - så koster det dramatiske prisreduktioner på grund af konkurencepresset. Ifølge flere kilde vandt byderen med den laveste pris for de lægemidler, hvor der var tre eller flere bydere. Så eksempelvis vandt Chia-Tai Tianqing Pharma en kontrakt på hepatitis B-medicin, men det var til en pris 90 pct. lavere end det den brandede version, BMS' Baraclude koster.

Og umiddelbart ser det ud til, at alle de vindende producenter har måttet reducere prisen mere end markedet havde ventet.

Novo og Ferring ser store muligheder i Kina efter sundhedsreform

Kinesisk regering reformerer lægemiddelstyrelse

Danske myndigheder skal lære Kina at kontrollere medicin

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier