MedWatch

Indisk medicinalgigant køber op i japansk dermatologi - og lukker ned i USA

Samtidig med at indiske Sun Pharma køber sig yderligere ind på dermatologien i Japan og erhverver to fabrikker i det asiatiske land, fyrer selskabet i USA.

Foto: Rafiq Maqbool/AP/POLFOTO/arkiv

Efter at have købt en stor portion af Novartis' dermatologiprodukter for to år siden, laver indiske Sun Pharma nu endnu et et dermatologiopkøb i Japan. Denne gang får Sun Pharma også to fabrikker i en by et stykke uden for Tokyo med i købet.

Men hvor Sun betalte 300 mio. dollar for Novartis-produkterne, skal selskabet ifølge en pressemeddelelse kun af med 1 mio. dollar for den japanske virksomhed, Pola Pharma, der sidste år indtjente 108 mio. dollar.

Dermatologi er ikke Pola Pharmas eneste område, men langt størstedelen af produkterne er inden for behandling af forskellige hudsygdomme. Fra Sun Pharma ledelsens side lægger man vægt på, at Pola producerer behandlinger i form af både injektioner og cremer.

"Dette opkøb er i tråd med vores strategy om at styrke vores globale dermatolgiprofil. Pola Pharma er et ledende dermatologiselskabet og det vil hjælpe os til at lancere vores special- og generikaprodukter i det japanske marked i fremtiden," lyder det fra Kirti Ganorkar, vicepræsident fra Sun Pharma i pressemeddelelsen, som tilføjer: "Vi får også adgang til lokale produktionskapacitet, som vil gøre det muligt at servicere det japanske medicinalmarked mere effektivt."

96 mister jobbet

Samtidig med at Sun erhverver sig to nye fabrikker i Japan, lukker selskabet ned for én i USA.

Det skriver Fiercepharma.

Næsten 100 personer mister deres job i forbindelse med, at Sun Pharma nedlægger den amerikanske fabrik, som befinder sig i New Jersey. Ifølge Sun skal de forskellige produktionskompetencer centraliseres i en anden New Jersey fabrik i løbet af næste år.

Fabrikken har i længere tid været rygtet til at i risikozonen for nedlægning, da Sun Pharma har været i gang med at konsolidere sin tilstedeværelse på det amerikanske marked i takt med at konkurrencen inden for generiske medicin er steget væsentligt.

Indiske Sun køber 14 Novartis-midler

Sun Pharma lægger låg på pay-for-delay-sag med millioner

Leo Pharma-topchef: Opkøb styrker vores geografiske rækkevidde 

Mere fra MedWatch

Patienter må vente længere på ny medicin

Siden Medicinrådet blev etableret i 2017, er patienternes ventetid på ny medicin blevet tre gange længere, konkluderer en analyse fra Lif, der vil have Medicinrådet til at droppe unødvendige vurderingsmetoder. Medicinrådet arbejder på at nedbringe sagsbehandlingstiderne.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier