MedWatch

Analytiker: Lundbeck skal i gang med opkøb

Efter endnu et fejlet fase 3-forsøg skal Lundbeck efter al sandsynlighed til at lave opkøb for sikre sin vækst på den længere bane. Hos finanshuset Bernstein har man 19 potentielle kandidater, men især tre er særligt interessante. (Rettet)

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Rettet 31.10.2018: I en tidligere version af denne artikel fremgik det, at Lundbeck ikke siden 2003 har lanceret et middel, der er udviklet i Lundbecks laboratorier. Dette er ikke korrekt, da Lundbeck siden har lanceret ét egetudviklet middel. MedWatch beklager.

Lundbeck står med en mangel på nye lægemiddelkandidater, mener flere analytikere. Og den mangel er blevet særlig tydelig, efter selskabet i sidste uge fejlede med et fase 3-studie med en lægemiddelkandidat mod behandlingsresistent skizofreni.

Det skriver Børsen.

Selvom forskningschef Anders Gersel Pedersen har været ude og sige, at behovet ikke er større, end det var før studiet fejlede, så regner finanshuset Bernstein med, at Lundbecks nye topchef skal ud og lave opkøb for at sikre væksten på længere sigt.

"Lundbeck vil formentlig se mod M&A for at fylde hullet. En handel på op mod 30 mia. kr. kan potentielt lade sig gøre," skriver Wimal Kapadia, der er medicinalanalytiker i Bernstein.

Bernstein har en liste på 19 selskaber, som de mener kan stå på Lundbecks liste over opkøbskandidater. Særligt fremhæver Wimal Kapadia de tre virksomheder Acadia Pharma, Supernus og Denali Therapeutics, som de mest interessante.

Lundbeck er ikke fremmed for at tilkøbe sig nye kandidater. I de sidste 15 år har selskabet således blot sendt én lægemiddel fra egne laboratorier - Brintellix - på markedet. Dermed er alle selskabets øvrige nylanceringer endt i Lundbecks portefølje gennem opkøb.

Ny Lundbeck-chef har første arbejdsdag: Her er hendes største udfordringer

Konkurrenter lurer på Lundbecks bedst sælgende lægemiddel

Lundbeck: Regning for studie med skizofreni-pille er betalt

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier