MedWatch

Biogen og Eisai kæmper for at overbevise investorerne med Alzheimers-data

Trods store anstrengelser har Biogen og Eisai svært ved at få analytikerne til at blive begejstret over data fra selskabernes studie med den fælles lægemiddelkandidat BAN2401.

Foto: Martin Havtorn Petersen/MedWatch

Først kom de indledende data, der så lovende ud

Så kom de detaljerede resultater, som ikke blev modtaget vel, og nu forsøger Biogen og Eisai for tredje gang at få investorerne til at blive begejstrede over deres Alzheimers-resultater for midlet BAN2401.

Og reaktionen er igen blandet.

Det skriver Endpoints, efter de to selskaber har sendt de nye data ud.

I sin præsentation, som faldt under en konference i Barcelona, forsøgte Biogen og Eisai med at bruge undergruppe-analyser og biomarkør-data for at vise, at midlet havde effekt på progressionen af Alzheimers sygdom. Det skulle blandt andet opveje problemerne med, at der var et proportionelt mismatch af én bestemt type af patienter: Bærere af APOE4-mutationen, som øger risikoen for at udvikle Alzheimers sygdom. Ifølge nogle kritikere skulle det have ført til en overvurdering af midlets effekt.

Blandt skeptikerne finder man finanshuset Jefferies, der sagde, at de nye datasæt indeholdte lovende takter, men generelt skød i for mange forskellige retninger. Begge selskabers aktiekurs faldt også efter præsentationen, Biogen med 4 pct. og Eisai md 6 pct.

En del af skepsissen omkring resultaterne kommer sig af, at midlet tilhører klassen af lægemidler, der kendes som BACE-hæmmere. Henover 2018 er den er stribe af dem, som er faldet på dårlige studieresultater, og blandt Merck/MSD's forskere har man sået tvivl om, hvorvidt den pågældende lægemiddelklasse overhovedet kan fungere som Alzheimers behandling.

Alzheimers håb stjæler rampelyset fra Biogens økonomiske resultater

Biogen og Eisai fremlægger lidet overbevisende Alzheimers-data

Eisai investerer 635 mio i nyt Alzheimers-forskningscenter i Cambridge 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier