MedWatch

Pfizer vil fjerne tusindvis af stillinger og tilbyder medarbejdere tidlig pension

Den amerikanske medicinalkæmpe Pfizer vil lokke en del af sine medarbejdere i USA på tidlig pension som et led i en effektivisering af sin virksomhedsstruktur, der vil fjerne op mod 1800 stillinger globalt.

Foto: /Ritzau/AP/Mark Lennihan

Strukturen skal simplificeres og antallet af medarbejdere skal nedbringes i den amerikanske medicinalkoncern Pfizer, som derfor tilbyder en stor del af sine medarbejdere i hjemlandet muligheden for at gå på pension før tid.

Det skriver CNBC, som har opsnappet et internt memo, der er sendt rundt til medarbejderne i USA i denne uge.

Af det memo fremgår det, at selskabet foventer at fyre medarbejdere, som ikke er en del af en fagforening, på tværs af alle sine forretningsområder næste år.

Derfor tilbyder man tidlig pension til ansatte, der er 55 år eller ældre og har været i selskabet i minimum ti år. De får tilbudt en fratrædelsespakke med en 12 ugers basisløn samt tre ugers løn for hvert år, de har været i selskabet, dog højst op til 104 uger. Samtidig får de sundhedsforsikring og andre goder i op til tre år.

Pfizer, som har omkring 90.000 medarbejdere på verdensplan, skriver ikke noget om, hvor mange ansatte man regner med at skulle skille sig af med. Men en talsperson siger til CNBC, at arbejdstyrken samlet set vil blive nedbragt med "et par procent". 2 pct. af arbejdstyrken på 90.000 er 1800 medarbejdere.

Det er alt sammen et led i en omstrukturering af selskabet, som startede, da man i juli annnoncerede en ny virksomhedstruktur med tre nye forretningsenheder.

Seneste har man så annonceret, at adm. direktør Ian Read træder tilbage ved årsskiftet og overlader topjobbet til nuværende driftsdirektør Albert Bourla, ligesom man har varslet en række andre ændringer i sin koncerndirektion.

Pfizers topchef træder tilbage - afløser fundet internt 

Pfizer samler ledelseshold til ny topchef og udvider med "digital direktør" 

Dansk Pfizer-chef forfremmet til international toppost 

Pfizer flytter til nyt hovedkvarter tegnet af Bjarke Ingels 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier