MedWatch

Amerikansk selskab dropper biosimilære projekter og fyrer 110 ansatte

Det amerikanske biotekselskab Momenta har trukket stikket på en ambition om at udvikle biosimilære versioner af blandt andet Bristol-Myers Squibbs gigtmiddel Orencia og skærer derfor 110 stillinger væk. 

Foto: BMS

En plan om at udvikle biosimilære lægemidler til det amerikanske marked bliver nu lagt i graven af det Boston-baserede biotekselskab Momenta.

I samme ombæring skærer selskabet cirka halvdelen af sine stillinger væk, svarende til 110 fyringer.

Det skriver branchemediet Fiercebiotech.

Det amerikanske marked for biosimilære midler har haltet noget efter udviklingen i Europa. Mens de europæiske myndigheder har godkendt 40 biosimilære midler, lyder det samme tal på 12 i USA.

Momenta havde planlagt at udvikle syv biosimilære midler, men håber nu på at afhænde fem af dem til kopiproducenten Mylan, herunder en biosimilær version af Bristol-Myers Squibbs gigtmiddel Orencia, som har været igennem fase 1.

Selskabet vil selv færdiggøre udviklingen af to biosimilære versioner af Abbvies megasællert Humira og Bayers øjenmiddel Eylea, men derudover vil Momenta nu fokusere på at udvikle sine egne, orginale lægemidler.

Som en del af fyringsrunden i Momenta siger selskabet også farvel til sin drifts- og forskningschef Ganesh Kaundinya og sin finansdirektør Scott Storer.

Momenta er noteret på børsen i New York og er siden meldingen faldet ca. 8 pct., men er dog fortsat steget 65 pct. i år.

Selskabet har en fast indtjeningskilde i to godkendte kopiversioner af Tevas sklerosemiddel Copaxone og Sanofis blodfortynder Lovenox, som firmaet har udviklet sammen med Novartis' kopiforretning Sandoz.

Kopister øger presset på Teva

Momenta indgår aftale med milliardpotentiale efter flop 

Mere fra MedWatch

Selvtests til skoleelever er på lager – nyt udbud sat i gang

Der ligger antigentests klar på lager fra tidligere indkøb, og de dækker i første omgang behovet for selvtests til skoleelever, som Regeringen og KL forleden besluttede skal supplere de kommunale skolers testindsats. En nyt udbud er netop skudt i gang for at dække efterspørgslen, når lagrene er tømte, oplyser styrelse.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier