MedWatch

"Er det Jim Allison, der har fået Nobelprisen? Hvor er det godt"

Danske biotekprofiler glæder sig over, at årets Nobelpris i medicin gik til to forskere, som har lagt kimen til en af de mest effektive og lukrative lægemiddelklasser på kræftområdet. Immunonkologi-professoren Inge Marie Svane kalder sine kollegers opdagelser et af de største gennembrud, hun har oplevet.

Professor Tasuku Honjo, Kyoto University (tv) og James P. Allison, MD Anderson Cancer Center har fået Nobelprisen i medicin 2018. | Foto: /Ritzau Scanpix /Reuters/handout

En af de absolut vigtigste opdagelser for biotekindustrien i nyere tid blev mandag præmieret med en Nobelpris i medicin, da amerikanske James Allison og japanske Tasuku Honjo blev hædret for deres arbejde inden for immunterapier mod kræft.

Og det er noget der vækker glæde hos flere danske aktører, som direkte eller indirekte drager nytte af de to forskeres banebrydende opdagelser.

"Er det Jim Allison, der har fået Nobelprisen? Hvor er det godt. Vi har vidst længe, at han ville få den en dag, så det er helt fantastisk," siger Mai-Britt Zocca, adm. direktør for biotekselskabet IO Biotech, da MedWatch fanger hende på telefonen.

For Inge Marie Svane, professor, overlæge og leder af Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital, er det også en selvfølge, at de to kræftforskere er løbet med årets Nobelpris i medicin. Hun sagde allerede i 2015 til Videnskab.dk, at man burde give prisen til James Allison.

"Jeg har jo sagt i nogle år, at jeg regnede med, at James Allison ville få den. Jeg troede faktisk, de ville have fået den sidste år. Det var meget ventet, og det er meget velfortjent," siger Inge Marie Svane til MedWatch.

Jim Allison har været et fyrtårn og en first-mover.

Martin Bonde, adm. direktør for Vaccibody.

Et fyrtårn og en first-mover

James Allison studerede proteinet CTLA-4 på overfladen af de såkaldte T-celler i vores immunforsvar og fandt ud af, at kræftramte celler udnytter proteinet til at gemme sig for kroppens immunforsvar. Ved at hæmme proteinet – opdagede han – kan man derfor mobilisere immunforsvaret til selv at bekæmpe kræftcellerne.

Det er hovedprincippet bag en klasse af lægemidler ved navn checkpoint-hæmmere, der har været det første skvulp fra en helt ny bølge af yderst effektive behandlinger mod kræft under betegnelsen immunterapier.

"Jim Alisson har været et fyrtårn og en first-mover og har gjort en masse ting, som gør, at han står som den store fader for checkpoint-hæmmere," lyder vurderingen fra Martin Bonde, adm. direktør for det norske biotekselskab Vaccibody.

Siden opdagede Tasuku Honjo et andet protein på T-cellerne kaldet PD-1, som har nogenlunde samme funktion, og det har ført til en nyere generation af endnu mere effektive checkpoint-hæmmere, som nu bruges mod en række kræftformer, i visse tilfælde som den første løsning for patienterne.

"Det er Jim Allison, der har startet hele feltet, tror jeg godt man kan sige uden at fornærme nogen. Det er ham, der drev hele CTLA-4-feltet fremad, og Tasuku Honjo gjorde det så med PD-1," påpeger Mai-Britt Zocca.

Ifølge Inge Marie Svane er idéen om at få immunforsvaret til at bekæmpe tumorer langt fra ny, men tidligere forsøg på at bringe idéen til anvendelse har været centreret omkring at 'skubbe' til immunforsvaret i en meget bred forstand. Derfor har de behandlinger været meget toksiske og har i sidste ende ikke gavnet ret mange patienter.

"Der er det her en omvendt tanke, hvor man slipper håndbremsen i stedet for at træde på speederen. Og det hjælper jo ikke så meget at træde på speederen, hvis man har håndbremsen trukket," påpeger professoren.

Er blevet til milliardprodukter

I 2011 førte James Allisons arbejde til, at verdens første immunonkologiske produkt blev godkendt i USA til behandling af modermærkekræft i form af Bristol-Myers Squibbs Yervoy (ipilimumab) - et antistof mod CTLA-4.

I 2014 fulgte så godkendelsen af Merck/MSDs PD-1-antistof Keytruda (pembrolizumab) i USA og senere samme år BMS' ditto Opdivo (nivolumab) til behandling af modermærkekræft, også kaldet melanom.

Hos BMS, som fik adgang til sine to godkendte checkpoint-hæmmere gennem et opkøb af selskabet Medarex i 2009, mener man også, at James Allison og Tasuku Honjo er de helt rigtige vindere af året Nobelpris i medicin.

"Det er et eksempel på, hvordan fremragende grundforskning i hvorledes immunsystemet fundamentalt reguleres har muliggjort at skrue op for immunresponset mod kræft. Deres arbejde har været banebrydende og afgørende for BMS' udviklingsprogram inden for immunonkologi og har resulteret i flere nye banebrydende kræftbehandlinger, som nu kommer tusindvis af patienter til gavn," siger Peter Hunæus, medicinsk direktør for Bristol-Myers Squibb Danmark.

Siden godkendelsen af Opdivo og Keytruda er flere midler rettet mod PD-1 eller det relaterede protein PD-L1 kommet til, mens Opdivo og Keytruda nu kan bruges i så mange indikationer, at det er besværligt at tælle på to hænder. De to midler solgte sidste år hver især for 3,8 mia. dollars - eller små 25 mia. kr.

"Hele medicinalindustrien har fået øjnene op for, at der er en mulighed for at bruge immunterapi i kræftbehandling. Når først medicinalindustrien sætter deres ressourcer ind, så går det stærkt - og det går rigtig stærkt i de her år. Der er næsten ikke en måned, hvor der ikke kommer nye imponerende resultater ud," siger Inge Marie Svane.

For nyligt godkendte den amerikanske lægemiddelmyndighed, FDA, Sanofi og Regenerons middel Libtayo til en særlig type hudkræft. Det er den sjette immunterapi på fire år rettet mod enten PD-1 eller PD-L1, som er blevet godkendt i USA.

Når først medicinalindustrien sætter deres ressourcer ind, så går det stærkt – og det går rigtig stærkt i de her år.

Inge Marie Svane, professor, overlæge og leder af Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital.

Et af de største gennembrud

Mens checkpoint-hæmmerne har givet nye markante indtjeningskilder for medicinalindustrien, så har de givet noget endnu vigtigere til patienterne – nemlig flere år i verden og i visse tilfælde endda direkte helbredelse.

"De her antistoffer er blevet førstelinjebehandling i lungecancer og i melanom. Det er jo helt fantastisk, at de var i mus for 25 år siden, og nu har ryddet kemoterapi af vejen som den eneste behandlingsmulighed, man har haft for blandt andet lungecancer og melanom, hvor kemoterapi i øvrigt slet ikke har virket. For 10-15 år siden var der principielt ikke nogen udvej for patienter med modermærkekræft, hvis de ikke kunne nå at få det fjernet med kirurgi. Det er der i dag," siger Mai-Britt Zocca.

Både Mai-Britt Zocca, Martin Bonde og Inge Marie Svane understreger, at de effektive immunterapier betyder, at flere patienter kan leve med kræft i stedet for at dø af det, og at nogen endda kan blive helbredt.

"Det er et paradigmeskifte. Det er det største gennembrud, vi har oplevet på kræftområdet i rigtig mange år, og det, der har haft de største konsekvenser, som jeg nogensinde har oplevet på det her område," siger Inge Marie Svane.

Hun sammenligner opdagelsen med tidligere landvindinger som den første brug af strålebehandling eller kemoterapi. Og alligevel adskiller immunterapiernes indtog sig fra tidligere tiders gennembrud, da de typisk har været centreret om at angribe kræftcellerne direkte.

På skuldrene af giganter

"Hvis jeg har set længere, er det fordi, jeg har stået på skuldrene af giganter," skrev Sir Isaac Newton i et berømt brev til sin rival Robert Hooke i 1676.

Og ifølge Martin Bonde har James Allison og Tasuku Honjo på samme måde leveret nogle yderst brede skudre, som flere forskellige dele af biotekindustrien er kravlet op på i de seneste år.

"Man har fundet et nyt hjørne at lave medicin fra, og vi andre står jo på skuldrene af den eksisterende medicin og prøver at forbedre den på forskellige måder," siger han.

Hos Vaccibody forsøger man f.eks. at udvikle terapeutiske vacciner baseret på neoantigener, som har til formål at øge antallet af T-celler, mens checkpoint-hæmmerne altså giver de eksisterende T-celler frit lejde.

"Hvis ikke den mekanisme var blevet almindeligt anerkendt i 2015, så var vores firma og mange andre aldrig slået ind på den her vej. Vores beskedne tilgang med neoantigenvacciner er jo en naturlig forlængelse af det arbejde med checkpoint-hæmmere, hvor vi siger: 'Er der mere man kan gøre,'" siger han.

Marin Bonde har for nylig sagt til MedWatch, at hans selskab netop håber på at kunne parre en af sine vacciner med checkpoint-hæmmere som Opdivo eller Keytruda for at skabe en endnu stærkere immuneffekt i patienterne, og hos IO Biotech foretager man allerede studier af sin kandidat IO102 i kombination med Keytruda inden for førstelinjebehandling af ikke-småcellet lungekræft, ligesom man tidligere har testet kandidaten sammen med Yervoy mod melanom.

Den anerkendelse, som de to forgangsmænd på området nu har fået, er ifølge Martin Bonde også godt nyt for den underskov af selskaber, som satser på immunonkologi herhjemme.

"At Nobelprisen gives til de to, der står bag immunonkologiens opblomstring, det er også fantastisk for dansk biotek. Vi har rigtig meget god forskning i Danmark på det område, og det her vil sikkert give endnu mere momentum til det felt," siger han.

Opdagelsen bag immunterapeutisk kræftbehandling udløser Nobelpris 

Dansk kræftekspert 'nominerer' Nobelpris-kandidat 

Juridisk kamp om banebrydende kræftteknologi udvides 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier