MedWatch

Amerikansk NASH-selskab går på børsen

Et amerikansk biotekselskab, som udvikler behandlinger mod en række stofskiftesygdomme i samarbejde med Merck/MSD og selv har en kandidat mod fedtleversygdommen NASH i fase 2, har ansøgt om en børsnotering på Nasdaq. Samtidig har man udpeget en ny topchef.

Foto: Colourbox

Biotekselskabet NGM Biopharmaceuticals, som udvikler lægemidler mod blandt andet fedme, diabetes og fedtlever, går nu på børsen.

Det fremgår af en nyhed på selskabet Renaissance Capitals hjemmeside.

Ifølge den selvudnævnte IPO-ekspert har NGM i slutningen af september ansøgt de amerikanske børsmyndigheder, SEC, om at få lov til at gennemføre en børsnotering, hvor man vil rejse 75 mio. dollars, eller 485 mio. kr.

Biotekselskabet fra San Francisco i Californinen har et omfattende samarbejde med landsmændene fra Merck/MSD om udvikling af en række lægemiddelkandidater mod blandt andet diabetes, fedme og leversygdommen ikke-alkoholisk steatohepatitis (NASH).

Merck har allerede sikret sig globale rettigheder til to kandidater mod fedme i henholdsvis fase 1 og præklinisk udvikling, og medicinalkoncernen har optioner på yderligere fire programmer i præklinisk eller tidlig klinisk udvikling mod henholdsvis cancer, diabetes, øjensygdommen AMD og diabetes/NASH.

Ifølge Reniassance Capital tjente NGM samlet 80 mio. dollars fra samarbejdet i de 12 måneder frem til udgangen af juni 2018.

Herudover har biotekselskabet selv en NASH-kandidat i fase 2-udvikling.

Mens selskabet nu er klar til at gå fra privatejet til offentligt handlet selskab, så har man også afsløret ændringer i topledelsen. NGM har således udnævnt sin finansdirektør David Woodhouse til adm. direktør, mens driftsdirektør Aetna Wun Trombley får tilen President.

Tidligere topchef Jeffrey Jonker er trådt tilbage for at forfølge en "anden ledelsesmulighed", skriver selskabet uden at definere det nærmere.

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier