MedWatch

Norsk universitetshospital vil teste Novo Nordisks fremtidshåb mod Parkinsons

Novo Nordisks diabetesmiddel, den såkaldte GLP-1-analog semaglutid, skal nu undersøges i et fase 2-studie til behandling af patienter med nydiagnosticeret Parkinsons sygdom på universitetshospitalet i Oslo. Det er et sygdomsområde, som diabeteskæmpen også selv er begyndt at satse på.

Foto: Polfoto

Novo Nordisk er begyndt at brede sin traditionelle forretning for behandling af diabetes og fedme ud til nye områder i de seneste år.

Følgesygdomme som fedtlever samt nyre- og hjertekarsygdom er på radaren, men Novo har også rettet fokus mod den neurodegenerative sygdom Parkinsons.

Interessen for den sygdom startede så småt, efter uafhængige forskere havde vist, at selskabets GLP-1-molekyle liraglutid muligvis vil kunne bruges på området. Og nu skal Novos nyere og mere potente GLP-1-molekyle, semaglutid, også testes mod sygdommen.

Forskere fra Oslo Universitetshospital har således varslet, at man fra starten af næste år vil sætte gang i et fase 2-studie for at teste den "neurobeskyttende og anti-inflammatoriske effekt af semaglutid i diopatisk Parkinsons sygdom". Det fremgår af en studiebeskrivelse på clinicaltrials.gov.

Man vil rekruttere 270 nydiagnosticerede patienter til det dobbelt-blindede, placebo-kontrollerede studie i løbet af en periode på to år.

Deltagerne deles ligeligt i to grupper, som får enten placebo eller 1 mg semaglutid - den højste godkendte dosis af GLP-1-molekylet i produktet Ozempic til behandling af type 2-diabetes.

Patienterne vil her blive behandlet i en dobbelt-blindet periode på 24 måneder, inden alle patienter vil modtage semaglutid i en åben periode på yderligere 2 år. Studiet forventes igangsat 2. januar 2019 og afsluttet 31. december 2024.

Liraglutid-studie afsluttes næste år

Mens der altså går en række år, inden man vil se data fra det norske studie, så kan Novo allerede næste år få endnu en indikation på, om liraglutid kan bruges mod Parkinsons sygdom.

GLP-1-molekylet, der er godkendt mod diabetes som Victoza og mod fedme som Saxenda, er nemlig allerede ved at blive undersøgt i et fase 2-studie på amerikanske Cedars-Sinai Medical Center i samarbejde med The Cure Prakinson's Trust og Novo Nordisk.

I det placebo-kontrollerede studie undersøges effekt og sikkerhed af liraglutid i 57 patienter med idiopatisk Parkinsons sygdom.

Studiet blev indledt i april 2017 og forventes færdiggjort i september 2019.

Diabetesmedicin kan være nøglen til behandling af Parkinsons 

Novo Nordisk overvejer indtog på nyt forretningsområde 

Novos nye danske forskningsenheder skal kigge på stamceller og biofarma  

Novo Nordisk-topchef er klar til at indgå partnerskaber om væksthåb 

Novo Nordisk udvider stamcellesats til nye områder 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier