MedWatch

Familien bag Takeda kritiserer opkøb af Shire

Familien efter stifteren af det japanske medicinalselskab Takeda sætter sig offentligt imod selskabets igangværende køb af irske Shire, som ifølge Takeda-arving Kazu Takeda kan blive "katastrofalt" for selskabet.

En efterkommer af stifteren bag medicinalselskabet Takeda mener, at købet af Shire skader selskabets finansielle helbred og strider imod virksomhedens kultur. | Foto: Shinji Kita/Kyodo News/AP

En prominent stemme i Takeda-regi går nu offentligt i rette med selskabets storstilede køb af irske Shire.

Det skriver den britiske avis The Times.

Takeda er i færd med at overtage Shire i en handel til cirka 400 mia. kr., men det kan blive et "katastrofalt" køb for det japanske selskab, mener Kazu Takeda, der er en efterkommer af Chobei Takeda I, som stiftede selskabet i 1781.

"Vi forstår, at en opskalering er nødvendig, men Takedas ledelse skal tænke på den traditionelle virksomhedskultur og på selskabets helbred," siger Kazu Takeda til The Times.

"Forhastede beslutninger om store handler bør undgås. Det vil være katastrofalt, hvis større fusioner og opkøb gennemføres uden grundig overvejelse," siger han videre.

Kazu Takeda mener, at Shire-opkøbet skader selskabets virksomhedskultur, som ifølge ham lyder på, at glade medarbejdere er vejen til profit.

Skal fyre op til 3400 ansatte

For at overtage Shire har Takeda ifølge branchemediet Fiercepharma taget et lån på cirka 190 mia. kr. og har erklæret, at op til 7 pct. af det kombinerede selskabs omkring 49.000 arbejdspladser skal skæres væk.

Det tilsiger, at op til 3400 medarbejdere skal fyres.

I Danmark har Takedas strategiske overvejelser blandt andet medført, at 100 stillinger er blevet nedlagt.

Takeda-familien sidder blot på en lille ejerandel i Takeda, og kan derfor ikke alene forhindre opkøbet af Shire.

Familien har tidligere slået sig sammen med en række ligesindede investorer og medarbejdere, som af flere omgange har forsøgt at stå imod handlen, men indtil videre uden held.

"Vi er ikke imod opkøb. Vi er fuldt ud klar over, at Takeda er nødt til at styrke sin pipeline. Men vi vil have Weber (Christophe Weber, adm. direktør i Takeda, red.) til at beskytte Takedas 230 år lange tradition og lede selskabet på en bæredygtig og stabil måde," sagde en anonym investor dengang til Financial Times.

Takeda-aktionærer vil forhindre Shire-opkøb: "Det er topmålet af vanvid"

Takeda sælger historisk hovedkvarter for at finansiere milliardopkøb

Takedas aktionærer nedstemmer rebellers første forsøg på at blokere Shire-opkøb

Shire og Takeda enige om opkøb 

Mere fra MedWatch

Forsøgsordning med risikodeling ender med vag konklusion

Lægemiddelstyrelsen har nu evalueret forsøgsordningen med risikodeling på lægemiddelområdet, men det sparsomme erfaringsgrundlag og påvirkningen fra covid-19 gør det svært at drage håndfaste konklusioner, lyder det fra Lægemiddelstyrelsen.

Europæisk laboratorienetværk skal sikre bedre data

Et nyt netværk af "referencelaboratorier" som led i EU's sygdomsforebyggelse skal bane vejen for bedre data. Der er stadig plads til forbedring, når der skal forberedes på fremtidige pandemier, siger Europa-Kommissionen til MedWatch.

Patientdata fra den 'virkelige verden' dokumenterer langtidsvirkning af vacciner fra ALK

I det største studie nogensinde af sin art dokumenterer patientdata fra den 'virkelige verden' langtidsvirkning i op til ni år af vacciner fra ALK. Hidtil har det ikke været muligt at vise i almindelige kliniske studier, hvor opfølgningsperioden er kortere, og den ny viden kan blive en krumtap i ALK’s dialog omkring pris og tilskud med myndigheder og betalere.   

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier