MedWatch

Analyse: Faldende medicinpriser i USA drives af Novo Nordisk

De realiserede priser på lægemidler på det amerikanske marked tog et nyt, stort dyk i andet kvartal af 2018, viser en ny analyse. Udviklingen var særligt drevet af Novo Nordisk og en af den danske koncerns nærmeste rivaler.

Foto: Torben Åndahl

De store indkøbsorganisationer i USA - såkaldte pharmacy benefit managers (PBM) - har fortsat held med at presse medicinalselskabernes realiserede priser på lægemidler nedad.

Det viser en ny analyse fra selskabet Sector and Sovereign Research (SSR) ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Samlet set faldt de realiserede priser på lægemidler i USA i andet kvartal med 5,8 pct., mens udviklingen for et år siden viste en stigning på 0,7 pct.

Lægemiddelproducenter sætter en officiel listepris på deres produkter i USA, men for at komme med på diverse tilskudlister hos betalerne, som udarbejdes af PBM'erne, er det ofte nødvendigt at give store rabatter til disse organisationer.

Det betyder lavere realiserede priser for producenterne, men både selskaber og andre kritiske røster har ved flere lejligheder påpeget, at de besparelser sjældent kommer patienterne til gode.

Den fortsatte negative prisudvikling på det amerikanske marked er i særlig grad drevet af Gilead Sciences, Glaxosmithkline, Eli Lilly og danske Novo Nordisk, viser analysen.

Både Novo Nordisk og Eli Lilly har en stor forretning inden for behandling af diabetes, hvor særligt priserne på insulinpræparater er kommet i søgelyset i de senere år og har fået både borgere og politikere op i det røde felt.

Kampen om copays

Udviklingen med faldende priser er ifølge den nye analyse en konsekvens af en kamp mellem producenter og PBM'er om såkaldte copays.

De fleste medicinalselskaber har copay assistance-programmer, hvor man tilbyder patienterne rabatkort, de kan bruge til at dække en del af deres medicinudgifter.

Mens den strategi sparer patienterne for nogle omkostninger, så gør den ifølge PBM'erne det også muligt for producenterne at hæve deres priser, mens forsikringsplanerne står tilbage med regningen.

Flere PBM'er har derfor svaret igen ved at introducere copay accumulator-programmer, som betyder, at disse rabatter fra selskaberne til patienterne ikke tæller med i patienternes out-of-pocket-udgifter.

Det er den egenbetaling, som en forsikret patient selv skal dække, inden dennes forsikring træder i kraft og dækker udgifterne.

SSR-analytikeren Richard Evans vurderer, at disse copay accumulator-programmer, som reelt set tvinger selskaberne til at blive ved med at dække en del af regningen for patienterne, er skyld i de faldende realiserede priser.

"Med mindre producenterne tilpasser deres copay assistance-programmer ret drastisk, så vil faldet i nettopriserne muligvis blive endnu værre i 2019," skriver han i analysen.

Med mindre producenterne tilpasser deres copay assistance-programmer ret drastisk, så vil faldet i nettopriserne muligvis blive endnu værre i 2019.

Richard Evans, analytiker for Sector and Sovereign Research.

Flere faktorer presser priserne

Medicinalselskaberne står allerede over for et markant prissmæk næste år, hvor man vil stå med en større regning fra den offentlige sundhedsplan Medicare.

Fra 2019 skal producenter nemlig afholde 70 pct. og ikke som nu 50 pct. af udgifterne i det såkaldte donut hole i Medicare Part D – et hul i det offentliges dækning af patienternes udgifter. Novo Nordisk har allerede sagt, at det vil rive 1-2 pct. af selskabets driftsresultat i 2019.

Den danske koncern vurderede i sit halvårsregnskab i sidste måned, at dets gennemsnitspriser efter rabatter næste år "vil blive lavere end i 2018, hovedsageligt som følge af prissætningen for basalinsulin og ændringer i lovgivningen vedrørende det såkaldte Medicare Part D coverage gap (dækningsgab)."

Men skal man tro analysen fra SSR, er der altså endnu en prispressende faktor, som man skal tage stilling til i form af copay-problematikken, og Richard Evans forventer, at flere sundhedsplaner vil inkludere accumulator-programmer fra næste år.

Ifølge SSR er medicinalindustrien allerede bevidste om problematikken, men de fleste selskaber nedtonede alligevel dens betydning i løbet af den netop overståede regnskabssæson.

Det har ikke været muligt for Reuters at få en kommentar fra Gilead Sciences, Eli Lilly eller Novo Nordisk, mens en talsperson fra GSK skriver i en email:

"Vi bliver ved med at vurdere indvirkningen fra accumulators, der bliver tilbudt i sundhedsforsikringsmarkedet."

Novo-chef varsler besparelser forud for næste års lovændring i USA 

Novo-topchef ser muligheder i opgør med amerikanske mellemmænd 

Kåre Schultz: Forbyd skjulte medicinrabatter 

Alex Azar: Insulinproducenter sænker ikke priserne frivilligt 

Trump pønser på lovændring, der går i kødet på rabatter og mellemmænd 

Dansk biotekboss i USA: Farmaselskaberne ligger som de har redt 

Mere fra MedWatch

EU-lande blåstempler nye beføjelser til agentur

Det europæiske center for sygdomsforebyggelse og -kontrol, ECDC, får nu nye muskler til kontrol og netværksopbygning i kampen mod fremtidens epidemier. ”Dagens aftale er lig med state-of-the-art overvågning,” siger EU-topfolk.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier